Karen Sangvin

Svarprocent

100 %

Svartid

Inden for 2 dage

Karen Sangvin

Prisniveau

Kr. 2.500 - 5.000

Hjemby

Varighed

Efter aftale

Profil

Karen Sangvin er sangskriver, sanger og musiker, og optræder i ind- og udland med egne og andres numre. Life on the road giver nogle anderledes oplevelser i rygsækken, og Karen er ikke bleg for at fortælle gode historier; F.eks. om forskellen på at spille i Store Vega og på 'Happy Billiard' i Hamborg med dartpile flyvende om ørerne! Der er smil på læben og højt til loftet når Karen lukker op for skattekisten af ord og toner, og publikum føler sig godt underholdt fra start til slut.

Karen møder op med guitar, men begår sig også på klaver såfremt der er et til rådighed. (Elklaver medbringes evt mod tillæg).

Som 21-årig var Karens største ønske en pladekontrakt! Den endte hun da også med at få, dog med en betingelse af, at der skulle optrædes i sølvbikini og med sølvparyk. Det gav anledning til en masse overvejelser omkring identitet, og Karen endte med at takke nej. De næste mange år blev en snørklet rejse i musikbranchens jungle, med viljestyrke som machete! Karen har nu 3 udgivelser bag sig på eget selskab, har turneret i DK, USA, UK, og Tyskland og har startet en skole for sangskrivere! Derudover skriver hun sange til andre kunstnere, små som store, og kommer på den måde ud i hver eneste afkrog af det brogede musikmiljø. Karen underholder og fortæller med både ord og toner, og limer sange og gode historier sammen med en stor portion humor og glimt i øjet!

Andre siger:
Karen er en fantastisk dygtig sanger, sangskriver, pianist og guitarist, der samtidig formår at levere en rigtig underholdende udviklingshistorie om sit liv som
singer-songwriter. Og på fornemmeste vis formåede hun, at pakke de mange skønne sange ind i den kontekst, der gjorde dem endnu mere vedkommende og sjove for et meget begejstret publikum! (Storytelling koncert, marts 2016)

Det var en virkelig god oplevelse! Karen fik åbnet energien i rummet, og skabte hurtigt en glad og positiv stemning. (Arrangementet KONTRAST, april 2016)

Kontakt Karen Sangvin

Kontakt Karen Sangvin via formularen her, så vil Karen Sangvin vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.