Ole Bønding

Prisniveau

Kr. 2.500 - 4.500

Hjemby

Varighed

2 timer

Profil

Hvordan gøres drømme til virkelighed? Og hvordan er livet så i virkeligheden, når man udlever sine drømme? Blå oceaner, palmestrande, dykning i det klareste vand ved Stillehavets atoller var en del af drømmen for Ole. Sejladsen dertil var lang, smuk og besværlig. Manddomsprøven med at krydse Atlanten var en lærerig udfordring. Det handler om at realisere sine drømme og se virkeligheden i øjnene. Gennem billeder og fortælling tages publikum med på langturssejlads i verden og livet.

Blå oceaner, palmestrande og dykning i det klareste vand ved Stillehavets atoller var en del af drømmen for Ole. Sejladsen dertil var lang, smuk og besværlig. Manddomsprøven med at krydse Atlanten var en lærerig udfordring. Det handler om at realisere sine drømme og se virkeligheden i øjnene. Gennem billeder og fortælling tages publikum med på langturssejlads i verden og livet.
Med udgangspunkt i ungdommens vilde planer og energi sejlede Ole over verdens to største oceaner. Ole fortæller i foredraget medrivende om oplevelserne og erfaringerne fra eksotiske steder og om, hvordan ungdommens erfaringer er fundament for voksenlivets eventyr med børn og familien på langtur. Ole fortæller om, hvordan ungdommens naivitet udvikles mod voksenlivets beslutsomhed. Når Ole fortæller om livet som langturssejler, virker det bestemt ikke som noget kedeligt at blive voksen. Når man har hørt Ole fortælle, begynder man selv at overveje, hvad det er, man i virkeligheden gerne vil.

Ole fortæller om, hvad det betyder at gøre drømme til virkelighed. For i virkeligheden er der både blå oceaner, palmer og spændende mennesker, men også bøvl og besvær. Det er i den virkelige verden og ikke i drømmene, det virkelige liv leves.
Ole fortæller medrivende om
• Ungdommens vilde planer
• Sejladser på Stillehavet og Atlanten
• Erfaringer med forskellige besætninger
• Bristede venskaber
• Sejlads som børnefamilie
• At være professionel bådebygger på langfart
• At det er dejligt at blive voksen og bruge sine erfaringer
• At komme afsted
• Forhindringer
• Glæden ved langturssejlads
• Konsekvensen af at leve med evig udlængsel
• Langturssejlads på lavt budget

Ole fortæller ikke bare om sine sejladser. Han fortæller ud fra dem til sit publikum, om det at udleve sine drømme og finde en måde at gøre det på gennem livets mange faser.
Foredraget er den – måske – mest ærlige beretning om livet som langturssejler.

Kontakt Ole Bønding

Kontakt Ole Bønding via formularen her, så vil Ole Bønding vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.