Pianist, Christian Wandel

Svarprocent

100 %

Svartid

Inden for 1 time

Pianist, Christian Wandel

Prisniveau

Kr. 4.500 - 25.000

Varighed

Fleksibel

Profil

Jeg er konservatorieuddannet musiker med over 23 års erfaring med musik til fest og reception. Som hyggepianist spiller jeg et stort varieret repertoire på klaver/flygel, hvor stilen er afdæmpet, så gæsterne til arrangementet stadig kan snakke sammen. Jeg går meget op i at levere et godt stykke musikalsk håndværk og en god musikalsk oplevelse til mine kunder. Ud over at spille som pianist kan jeg også bookes med band til dans.

MUSIKER MED SITUATIONSFORNEMMELSE:
Jeg er altid meget opmærksom på hvad der rører sig til de arrangementer jeg spiller til, og udvælger repertoiret, således at det passer ind i den stemning der allerede er blandt arrangementets deltagere.

Det vigtige for mig er, at gæsterne føler der bliver hygget om dem, og at musikken er til stede, nærværende og tilpas afdæmpet således at det skaber en behagelig atmosfære - og at gæsterne kan snakke med hinanden uden at føle sig overdøvet og samtidig spotte en velkendt sang, som de lige har hørt i radioen for nylig, eller en melodi de har hørt i en film.

SPILLESTIL/OPTRÆDEN:
Jeg er rytmisk pianist, men har tidligere også spillet lidt klassisk, og har derfor integreret begge spillestile i mit spil.
Der spilles ikke med rytmeboks og bruges udelukkende klaverlyd, når der spilles på el-klaver
Der spilles ikke op til skåle- og skråleviser (ved mindre gæsterne selv går igang)
Professionel optræden er en selvfølge og jeg optræder altid i skjorte med slips/butterfly/jakkesæt
Jeg sætter desuden en ære i at levere et godt stykke håndværk og en god musikoplevelse til ethvert arrangement.

Musikken får lov til at være musik i nuet og jeg lader de impulser jeg modtager fra omgivelserne forme den. På den måde undgår sangene at blive ensformige og kedelige at spille, idet de får et nyt liv hver gang jeg spiller dem – og dermed bliver musikken også mere spændende at lytte til.

LIDT OM REPERTOIRET:
Der spilles stilfuldt, afdæmpet og afvekslende klavermusik med et solidt og blandet repertoire som bevæger sig fra evergreens og jazz-standards til nyere popsange fra både ind- og udland samt filmmusik/disneyklassikere... Jeg fornyer mit repertoire løbende således at sange som er meget fremme i tiden også finder vej til repertoiret.

INSTRUMENT:
Hvis der ikke er vellydende klaver eller flygel på stedet, medbringer jeg selvfølgelig selv et el-klaver med autentisk klaverlyd.

FÆLLESSANGE:
Der akkompagneres naturligvis også til eventuelle fællessange som dine gæster måtte medbringe.

MUSIK TIL BRYLLUP OG VIELSE
Jeg har mange års erfaring med at spille til bryllupper og vielser, som er en hel disciplin i sig selv. Går I og overvejer at sætte et personligt præg på vielsen, kan jeg bookes som sanger/pianist til både traditionel kirkevielse eller udendørs vielse, hvor jeg også medtager det nødvendige PA-udstyr, så alle gæsterne kan høre både musikken tydeligt samt hvad præsten siger.

MUSIK TIL DANS
Jeg kan også i de fleste tilfælde levere musik til dansen med mit yderst erfarne band, der er sammensat af professionelle musikere med mange hundrede jobs på CV'et. Bandet spiller et solidt og vellydende repertoire bestående af de største dansehits fra ind- og udland.
Bandet består som udgangspunkt af sang, keys, bas, el-guitar og trommer, men kan også bookes i en budgetvenlig udgave med kun 3 mand. Du kan høre live-demo med bandet her på siden.

GEOGRAFI
Har base på Sjælland, men kan som udgangspunkt engageres i hele landet.
Dog kræves overnatningsmulighed ved engagementer på ikke brofaste øer, såfremt hjemtransport ikke er mulig umiddelbart efter arrangementets slutning.

Kontakt Pianist, Christian Wandel

Kontakt Pianist, Christian Wandel via formularen her, så vil Pianist, Christian Wandel vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.