Foredrag om begravelsesritualets afgørende sjælesørgeriske betydning for at livet leves videre. Hvorfor er det så vigtigt at huske på døden for at leve livet? Og hvorfor er det vigtigt med "en god begravelse?"

Trappestenen:
Jeg stod i lang tid på trappestenen og stirrede på ringklokken.
Jeg vidste, at stuen ville emme af tung sorg, desperation, måske vrede, afmagt. Jeg havde ikke lyst til at gå derind – mine ben føltes pludselig tonstunge. Jeg havde lyst til at løbe derfra.
Men jeg skulle jo ind til den her familie, der havde mistet så meningsløst i utide. En søn, en bror – en trafikulykke, et splitsekund – en dreng, der lige var begyndt på livet, var død.

Men jeg skulle derind – og jeg kom derind - for jeg havde noget med, som denne familie havde brug for.
Jeg havde et ritual, som på ingen måde kan fjerne sorg eller trøste sorgen væk, - men som alligevel er så bydende nødvendigt som afslutning og ny begyndelse