Let's Dance

Svarprocent

80 %

Svartid

Inden for 13 dage

Let's Dance

Prisniveau

Kr. 3.000 - 9.000

Hjemby

Varighed

1 - 8 timer

Profil

Medlevende Musiker med bredt repertoire af musik fra tiden der gik, og frem til de nyeste hits.

Søger du musik til firmafest, fødselsdag, bryllup, sølvbryllup, guldbryllup, konfirmation, reception, forenings arrangement - ja kort sagt “alt hvad der minder om en fest” – og hvad enten der er 20 eller 400 gæster, er du havnet det helt rigtige sted.

Let’s Dance giver dig et alsidigt repertoire med “Musik fra tiden der gik - frem til de nyeste hits”. Hermed er der skabt grundlag for en vellykket fest, hvor der kan nynnes med under middagen, danses hele natten, eller synges med imens der hænges ud i baren.

Mit varemærke er: Din fest sættes i centrum med fokus på Dig og Dine gæster. Derfor bliver repertoire og lydstyrken tilpasses efterhånden som festen skrider frem.

Jeg spiller på både keyboard, akustisk guitar og elektrisk guitar, hvilket giver en varieret musikoplevelse der swinger.

Under middagen spiller jeg afdæmpet musik med en blanding af gamle klassikere og nyt pop. Hvis der er stemning for det, giver jeg gerne et par små anekdoter, eller en "sejltur op og ned af åååå'en". Jeg hjælper naturligvis med at komme sikkert igennem eventuelle lejlighedssange.

Til dansen bliver tempoet og lyden skruet op, og den musikalske pose åbnes med musik fra 60’erne, 70’erne, 80’erne, 90’erne og de nyeste hits, selvfølgelig med en blanding af både danske og udenlandske kunstnere.

Skal festen have et tema som f.eks. "retro", 80’er, 90’er fest eller Country Western, hjælper jeg gerne med til at skræddersy dette.

Kontakt mig gerne for flere detaljer omkring repertoire, mere demo materiale, eller andre spørgsmål/forventninger.

Vi ses,
Flemming Stryhn Jørgensen

Videoklip


Anmeldelser ( | af Let's Dance: 5,0 ud af 5 baseret på 2 anmeldelser )

5
1
5

Fantastisk

Super fin underholdning til vores arrangement i Cafe Nordlys. Vores gæster var så glade for Flemming og hans musik.

Anmeldt af Tina Pedersen d. 17. november 2022
5
1
5

Fantastisk - næsten som et band!

Vi kendte ikke Let's Dance/Flemming i forvejen, så der var en naturlig spænding omkring, hvad der ventede os. Vi fejrede guldbryllup med 80 gæster, og vi kan helt uden forbehold gøre kendt, at Flemming leverede på alle parametre: hyggelig og velvalgt musik under middagen og dansemusik, som fik gæster i alle aldre ud på gulvet. Det skal fremhæves, at Flemming har 2 guitarer og selvfølgelig sit elorgel med. Han mestrer til hele og det giver en superfin variation i musikken. Med de moderne tekniske hjælpemidler skabte han en lydkulisse som mindede meget om et rigtigt band. Vi er særdeles tilfredse og anbefaler trygt Let's Dance til andre.

Anmeldt af Frede Lærke Pedersen d. 9. august 2021

Kontakt Let's Dance

Kontakt Let's Dance via formularen her, så vil Let's Dance vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.