Ekstraordinær og unik lokation til den næste særlige begivenhed

Kapacitet 300 spisende gæster

Babylon Huset Aarhus er det ultimative valg, når det kommer til booking af selskabslokaler med ekstra flair, og hvor rammerne danner grundlag for en bemærkelsesværdig, iøjnefaldende og helt igennem ekstravagant oplevelse fra start til slut. Lokationen er en førende begivenhedsdestination. Med mere end 12 års erfaring med at skabe mindeværdige øjeblikke er teamet bag Babylon Huset specialiseret i at arrangere livets store begivenheder som konfirmationer, runde fødselsdage, julefrokoster, bryllupper, forlovelsesfester, hennafester og koncerter, der vil forbløffe jeres gæster og efterlade et varigt indtryk på alle deltagende i festen.

Babylon Huset er beliggende i Aarhus-bydelen Hasselager, 8 kilometer sydvest fra Aarhus centrum. Denne placering er ideel, idet der er gode transportmuligheder i nærheden med kort afstand til både ind- og udfaldsveje og med gode forbindelser med bus, letbane samt tog. Herved er det nemt og bekvemt for jeres gæster at ankomme til destinationen, hvor der også er flere gode overnatningsmuligheder i nærområdet. Babylon Huset udgør altså en attraktiv lokation for afholdelse af events i Aarhusområdet.

Lokationen byder på et ekstravagant eventlokale på hele 800 kvadratmeter, der i sin pragt kan udformes og dekoreres lige efter jeres behov. Det store lokale gør det muligt at afholde de helt store begivenheder, men det vil også være muligt at opdele lokalet, så også mindre fester og intime begivenheder kan afholdes i lokalet. Mulighederne i det store lokale er uendelige, og det er kun fantasien som sætter grænserne. De mange muligheder ses ved, at lokalet har en neutral indretning med hvide vægge og hvidt marmorgulv, hvilket gør det muligt at sætte jeres helt personlige præg, og hvor der ikke skal tages hensyn til rammernes eksisterende udstråling. Lokalet fremstår som et blankt lærred, hvor I som arrangør har alle muligheder for at sætte jeres personlige præg på, hvordan netop jeres arrangement skal udfolde sig i form af oppyntning, farver, dekorationer, udformning og meget mere, så lokalet danner den perfekte atmosfære og stemning for jeres store begivenhed.
Som en tilkobling til det store eventlokale, tilbyder Babylon Huset et ekstra lokale, hvor det vil være muligt at opstille bordopstillinger, hvis I ønsker opdeling af selskabet for mænd/kvinder under spisninger eller lignende.

Det dedikerede team står klar til at gøre jeres begivenhed til noget helt unikt, så I kan slappe af og nyde hvert eneste øjeblik. Med en erfaren gruppe af eventplanlæggere og opdækningsspecialister har Babylon Huset håndteret et bredt spektrum af begivenheder, lige fra intime fester til store bryllupper med flere hundrede gæster. Hos Babylon Huset forstår personalet vigtigheden af at skabe den rette stemning og imødekomme jeres individuelle behov. Det dedikerede hold af fagfolk vil tage sig af alle detaljer, fra valg af farveskemaer og temaer til planlægning af den optimale bordopstilling. Denne planlægning sker i tæt samarbejde med jer som arrangør, så alle detaljer stemmer overens med jeres krav og ønsker. Her lægger personalet også stor vægt på at sikre en sømløs og behagelig oplevelse for jer som arrangører og stræber efter at levere enestående kvalitet i alt, hvad de foretager sig. Uanset om det drejer sig om en formel reception, en jubilæumsfest eller en romantisk bryllupsfest, har Babylon Huset ekspertisen til at levere en opdækning, der er tilpasset enhver lejlighed. Teamet tilbyder et bredt udvalg af stilfulde bordopsætninger, elegant bestik og porcelæn, smukt designede centrepieces og en imponerende række af dekorative elementer, der kan tilpasses efter jeres specifikke ønsker.

Udover de spektakulære muligheder for oppyntning og opdækning af lokalet, er det lokationens særlige lys-, lyd- og røgshow samt gnistfontæner, der gør Babylon Huset til noget helt unikt. Her tilbyder det kyndige personale at skræddersy løsninger, der gør brug af lokationens udstyr til at opføre scenografi, lysdesign, lydteknik, videoproduktion og kunstnerisk indhold, som til sammen skaber den helt rette stemning og atmosfære, for jeres specifikke begivenhed. Dermed vil det eksempelvis være muligt at gøre brug af lokalets fem projektorer, der kan vise jeres personlige billeder, tekst eller videofilm. Yderligere vil stedets unikke lysdesign være tilgængelig, og er skræddersyet til at levere en unik visuel oplevelse, hvad end stemningen skal være intim og hyggelig eller lysshowet skal sætte gang i festen, når DJ'en spiller op til dans.

De mange muligheder for opsætning af oppyntning, bordopstillinger, lokalets udformning, indretning osv. er medvirkende til, at der ikke er fastlagt prispakker for afholdelse af events hos Babylon Huset. Dette afspejler også stedets filosofi om at personliggøre og tilpasse eventet ned til mindste detalje. Her gør personalet derfor en dyd ud af at tage personlig kontakt til kunderne, for derigennem at etablere et tæt samarbejde, så I sammen kan planlægge og skræddersy hele eventet med alt ,hvad dette indebærer, så helhedsoplevelsen fra start til slut følger jeres specifikke krav og ønsker.

Alt i alt tilbyder Babylon Huset hele pakken, idet teamet bag kombinerer innovation, æstetik og teknologi for at skabe enestående oplevelser. Yderligere har Babylon Huset et omfattende netværk, hvor personalet samarbejder med førsteklasses leverandører og kunstnere. Her har teamet adgang til et bredt udvalg af ressourcer og kontakter, herunder talentfulde DJ's, livebands, kunstnere, dansere og entertainere, som kan tilføje en yderligere dimension af ekstravagance og flair til jeres næste livsbegivenhed.


Lokaler


Faciliteter

Mad og drikke

Egen drikke tilladt
Egen mad tilladt
Inklusiv forplejning
Kan imødekomme allergier
Veganske menuer
Vegetariske menuer

Handicapvenligt

Handicap parkering
Handicaptoiletter

Børnevenligt

Højstole

Teknisk udstyr

Projektor
Scene
Wifi

Egne parkeringsmuligheder

P-pladser i alt: 150
Gratis pladser: 150
Pladser med ladestander: 0

Relevante steder i nærheden

Transport & parkering

Hovedvejen - rute 170 1,1 km
Bus: Jegstrupvej/Hovedvejen (Aarhus Kom) - ruet 1A & 200 550 meter
Letbane: Gunnar Clausens Vej - ruet L2 1,7 km
Tog: Øllegårdsvej Station 2,2 km
Aarhus Syd Motorvejen 4,8 km
Letbane: Aarhus H 8,6 km

Aktiviteter & seværdigheder

Rush Trampolinpark 3,5 km
Tivoli Friheden 7,1 km
Aarhus centrum 8,2 km
ARoS 8,4 km
Den Gamle By 9,2 km

Overnatning

Aarhus Hostel 3,2 km
Den franske have 6,5 km
Helnan Marselis Hotel 8,2 km
BB-Hotel Aarhus "Havnehotellet" 8,8 km
Wakeup Aarhus 8,4 km
Comwell Aarhus 8,7 km

Lokation

Elmegårdsvej 20, 8361 Hasselager

Tags


Vilkår og betingelser

Depositum
Der opkræves et depositum på 10.000-15.000 kr. afhængig af beløbets størrelse for den endelige booking af lokaler.

Aflysningsbetingelser
Aflyser kunden aftalen inden for 45 dage før dagen for arrangementet forbeholder Babylon Huset sig retten til at beholde hele depositumbeløbet.

Det vil være muligt at indgå aftale om en ny dato for arrangementet, og dermed vil kunden ikke miste det betalte depositum, der vil kunne fungere som "credit" for den nye aftale dato for begivenheden.

Send forespørgsel

  • Gratis og uforpligtende
  • Få svar indenfor 24 timer
  • Garanti for den bedste pris