Hvad kan man lære af en 18-årig knægt, der på 3 år, er gået fra et bruge 30 timer om ugen i et svømmebassin, til at ramme forsiden på Børsen, TV2, have udviklet en af de mest downloadede ordblindeværktøjer og som har vundet europamesterskabet i entreprenørskab foran 300.000 andre med virksomheden SubReader?
Jeg holder foredrag omkring vigtigheden af innovation i skoler og virksomheder, den gode ide, målsætninger og motivation af medarbejdere/elever, samt min egen rejse fra start til slut.
På 3 år har jeg været mere igennem erhvervsmæssigt, end mange når i hele deres erhvervsliv. Jeg er gået fra at sidde på mit værelse med 200 usolgte iPhone covers, til at stifte et prisvindende startup, som i løbet af det seneste år har formået at vinde befolkningens hjerte, gennem storytelling og en masse hårdt arbejde.
Med mine foredrag, kan du forvente at publikum går derfra med ild i øjnene og en lyst til at brænde igennem, ligemeget om det kommer til at stifte egen virksomhed, på arbejdet eller i tilgangen til livet. Jeg bringer et friskt pust til tilværelsen, med fortællinger om op- og nedture, at kaste sig ud i en ironman uden træning, rejse millioner af kroner til sin virksomhed, ekslusive kig ind bag mig som person og en masse positiv energi.
Tidligere foredrag spænder bredt i både størrelse og karakter. Fra værende for undervisningsministeriet, adskillige erhvervsgymnasier til Nordic@BETT m.fl.