Koncert - Reception - Dinner - Fest
Aros Bossa Nova Trio spiller solskins-varm og sommerlækker bossanova og jazz-samba året rundt.
Det føles og lyder bare helt rigtigt!
Aros Bossa Nova Trio fortolker alle de store bossa nova klassikere, som blev udødeliggjort af stjerner som Stan Getz og João Gilberto på deres smukke indspilninger midt i tresserne. Repertoiret indeholder derudover også trioens særligt udvalgte specialiteter og jazz-standarts indenfor genren.
Aros Bossa Nova Trio består af 3 professionelle konservatorieuddannede musikere der alle er velbevandrede i både den latinamerikanske musik og jazzen. Således er den rytmiske feeling, de smukke melodier og det legende improvisatoriske element fornemt repræsenteret når trioen spiller.
Trioen har stor erfaring og har spillet mange forskellige typer koncerter og arrangementer. Skal I fx afholde reception, havefest, bryllup el. lign. og har brug for afdæmpet og stilfuld stemningsmusik, er Aros Bossa Nova Trio det perfekte valg.
Tenorsaxofon: Mads Ole Rode Erhardsen. Piano: Kristian Lassen. Trommer: Søren Andersen.