En musikalsk historiefortæller

En musikalsk historiefortæller

Prisniveau

Kr. 2.500 - 5.000

Hjemby

Områder

Varighed

50-100 minutter

Profil

Kom og få spændende historier fra verdens brændpunkter og smukke sange, for Jan Kjær Andersen er både musiker og journalist.

Som journalist har han specialiseret sig i humanitære katastrofer og udvikling og har i over 30 år rapporteret fra Afrikas fattigdom, jordskælv i Nepal, orkaner i Filippinerne, krig i Ukraine og Afghanistan, flygtningestrømme i Libanon, Irak, Jordan, Polen, Slovakiet og Ungarn. Han har boet og arbejdet seks år i Afrika og har besøgt knap hundrede lande.

I billeder, videoer og ord beskriver han også fattige og socialt udsatte i Danmark, hvor uligheden bliver større og større.

Som musiker turnerer Jan rundt i Danmark og Ungarn med sine akustiske guitarer og bløde stemme til 50-70 spillejobs om året. Hans sange kredser om tiden, klodens tilstand, Danmark, sammenhold, glæden, sorgen og naturligvis kærligheden. Ind imellem kommer der en kendt sang, som passer ind i det musikalske foredrag.

Jan Kjær Andersen er også en dreven foredragsholder og har fortalt om danske udviklingsindsatser, ulighed, kommunikation og Ungarn. Han har tidligere skrevet Turen går til Budapest og Ungarn for Politikens Forlag. Han har optrådt med musikalske foredrag i bl.a. Rotary-klubber og danske foreninger.

Tak en snak om det musikalske foredrag, der passer lige til jeres event. Jan spænder vidt og kan nemt vinkle sit foredrag i jeres retning. Der kan også nemt komme lokalkolorit. Jan er født i Tønder, har boet i Tinglev, hans mor kom fra Sdr. Vium ved Tarm og far fra Haverslev i Himmerland, gik i skole og gymnasium i Odense, hvor han arbejdede syv år, inden han flyttede til Afrika, læste Æstetik og Kultur i Aarhus, bor nu på Nørrebro, har sommerhus ved Storebælt ud for Slagelse og en bolig i Nysted på Lolland.

Og mon der ikke i det musikalske foredrag også lige bliver plads til en fællessang eller to. Det giver varme og sammenhold :-)

Foto: Kim Dang Trong

Kontakt En musikalsk historiefortæller

Kontakt En musikalsk historiefortæller via formularen her, så vil En musikalsk historiefortæller vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.