Fantastisk Duo
Profil
Fantastisk duo – underholdning til enhver lejlighed!
Per og Jesper er hver især er et par ret ordinære typer, men sammen er de FANTASTISKE!
Fantastisk duo jonglerer elegant mellem monologer, dialoger, sketches og muntre sange, hvor i blandt enkelte er af ”syng mæ”-typen.
Et særligt varemærke for Fantastisk duo er personlige tekster, der bliver til på baggrund af oplysninger omkring hovedpersonen/festarrangøren.
Duoen har optrådt overalt og ved næsten enhver lejlighed – og flere gange med betydelig succes! (Se nedenfor)
Udbuddet af numre er så stort og bredt, at alle slags festivitas kan honoreres.
Typisk varer en optræden ca. 25 minutter, men andet kan selvfølgelig aftales.
Dog vil Fantastisk duo forbeholde sig ret til at gentage visse numre ved optræden på over 1½ time.
Folk er vilde med Fantastisk duo! Mage til festkatalysatorer skal man lede længe efter! Selv den sløveste forsamling blomstrer efter Fantastisk duo’s show – jowww, der er noget at grine og ryste på hovedet af!
…og de er sjove i Fantastisk duo!
Her er et eksempel på en vittig dialog:
Jesper: Du’ Per – har du hørt, at Glyngøre er begyndt at sælge lesbiske rejer?
Per: Lesbiske rejer, siger du?
Jesper: Ja, de piller hinanden i dåsen!
Se, det var sjovt! Og duoen kan også vitser, som er frække! De har selvfølgelig også vitser, som er under bæltestedet, og ønsker man vitser af den kaliber, så skal de bestilles – selvfølgelig uden meromkostninger!
Her følger et par af de utallige tilbagemeldinger, som Fantastisk duo har fået gennem årene:
- ”De’ billige!”, Bankerotforeningen af 1932 i Ølgod
- ”Fantastisk duo sælger øl i større mængde end normalt – det’ fordi, at øllene smager bedre i selskab med Fantastisk duo!”, Assens bryghus
- ”Fantastisk duo er fantastiske – de går ikke af vejen for at hjælpe med at rydde af bordene, så de kan komme til at træde op!”, Bestyreren af Vilslev Forsamlingshus.
- ”Fantastisk duo er billige i drift! De skal bare have en øl og en danskvand med citrus, så er de kørende – ikke noget med tre retter mad og yderligere forplejning!” Landevejskroen på Herredsvejen.
- ”Fantastisk duo er hurtigt ude af røret igen!” Tanja fra Escortbureauet.
- ”De er bar goe” Preben, 50 års fødselsdag
- ”Jeg har aldrig set noget lignende” Flemming og Katja, sølvbryllup
- ”Og så havde de begge en guitar med” Bente, 30 års fødselsdag
- ”Jeg er rigtig glad for, de ikke er så meget hjemme” Helle, Jespers kone
Tags
Videoklip
Anmeldelser ( | af Fantastisk Duo: 4,0 ud af 5 baseret på 1 anmeldelse )
Tilpasset underholdning
Underholdningen var godt tilpasset forsamlingen og ud fra tilsendte stikord. Der blev grinet og der var mange smil bagefter i snakkene.
Giver kun 4 stjerner da jeg synes, der var lidt for meget egensalg i underholdningen.
Kontakt Fantastisk Duo
Kontakt Fantastisk Duo via formularen her, så vil Fantastisk Duo vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.