Musikalske foredrag - Frey Klarskov
Profil
Byd velkommen til et spændende og humoristisk musikalsk foredrag i din koncertforening, menighedsråd, kulturhus eller andet.
Professionelle musikere og fortællere med kunstnerisk dybde og et glimt i øjet.
Vælg én af de to titler eller kom gerne med din egen idé.
Alle foredrag kan bookes som solo, men vi anbefaler kraftigt at booke en duo, hvor en violinist giver ekstra liv og klang til musikken.
Priser:
Foredrag solo: 5500,-
Foredrag / koncert duo: 7500,-
--::--
Foredrag 1:
Dansk folkemusik - en musikalsk fortælling:
I dette musikalske foredrag skal vi en tur rundt i folkemusikkens Danmark med en vidende og humoristisk spillemand som guide.
Hvad er de ældste optagelser af levende spillemandsmusik, og kan det passe, at vi har en af verdens største samlinger af folkeviser i Danmark?
Hvad er folkemusik egentlig, og spiller og danser folk overhovedet mere på den måde?
Vi skal høre om spillemændene fra de fjerneste egne af Jylland til de mindste øer og deres musik og fortællinger. Alt sammen krydret med sprudlende musikalske eksempler og sange.
Foredraget varer halvanden time i alt og kan evt. deles op med en kaffepause undervejs.
Hvis det ønskes, kan foredraget desuden suppleres med en lille workshop i danske folkedanse.
Den musikalske side af foredraget kan desuden suppleres med en violinist.
Foredragsholder: Frey Klarskov, uddannet på musikkonservatoriets folkemusiklinje, underviser på samme sted i faget sammenspil. Underviser, organist og professionel musiker.
--::--
Foredrag 2:
Carl Nielsen og folkemusikken - spillemandens søn fra Fyn, der blev hele Danmarks nationalkomponist.
I dette musikalske foredrag fortæller folkemusiker Frey Klarskov om den unge Carls opvækst i et traditionelt spillemandsmiljø, og om en børnerig familie, der med musikken som drivkraft rejste sig ud af fattigdom.
Opvæksten og minderne fra barndommen var livet igennem en inspirationskilde for Carl Nielsen, der betegnes som Danmarks største komponist gennem tiderne.
Fortællingen begynder med Carls forældre Niels 'Maler' Jørgensen og Maren Kirstine og følger familien gennem krig, kærlighed, sorg og glæde til Carl forlader hjemmet for at skabe sig et liv som musiker og komponist.
Fortællingerne krydres undervejs med nogle af de kendte fællessange fra Højskolesangbogen.
Den musikalske side af foredraget kan desuden suppleres med en violinist, der giver eksempler på Niels Malers musik, og spiller med på fællessangene.
--::--
Frey Klarskov er uddannet folkemusiker fra Det Fynske Musikkonservatorium og har arbejdet som museumsvært på Carl Nielsens Barndomhjem i Nr. Lyndelse på Midtfyn, samt som underviser på folkemusiklinjen på konservatoriet i Esbjerg.
Foredraget varer ca. halvanden time. Pause kan indlægges efter behov.
--::--
Kontakt Musikalske foredrag - Frey Klarskov
Kontakt Musikalske foredrag - Frey Klarskov via formularen her, så vil Musikalske foredrag - Frey Klarskov vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.