Kashkul
Profil
🎙OPVARMER FOR OMAR MARZOUKS TURNÉ “Afdanskningsbal” 2020
🎙Har haft shows med Thomas Warberg og Micheal Shøt på Comedy Zoo 2022. Varmet op for bl.a Christian Fuhlendorff, Thomas Hartmann og Jacob Taarnhøj.
💥"Der er et yndigt land, MEN" stand-up tour.
🥇Vundet prisen som ”Årets STJERNE” af Team Succes.
🔥En del af ZULU COMEDY FESTIVAL 2019 med 3 Shows.
💥“Danskhed med to øjne stand-up & foredrags tour” OVER 50 steder i hele DK.
🥈2. Plads ved De Nyeste Nye /2018.
Kashkul er bosat i Holbæk, og har dermed rig mulighed for at komme hurtigt og vidt omkring. Kashkuls sprog, humor og stil er tilpasset det enkelte show. For at gøre showet til en så god og sjov oplevelse som muligt, vil han gerne have et par enkelte ord/historier omkring den enkelte person det drejer sig om, (Såfremt det er nødvendigt og ønskes) så man kan få lavet så skræddersyet og sjovt et show som muligt.
Kashkul er af mange blevet set som et friskt og nyt pust indenfor den danske komikerbranche. Hans stemme på integration, kulturforskelle, danske værdier og danskhed har fået hans karriere som komiker til at storme frem med priser og turné landet rundt.
Det unge komikerkomets hårde arbejde og sjove humor er også blevet belønnet med prisen som ”årets stjerne” af Team Succes. Team Succes er en forening som arbejder med at udvikle og danne unge tosprogede i Danmark. Kashkul modtog prisen som en belønning for hans hårde arbejde, hans komikertalent og som forbillede og rollemodel for unge mennesker. Dertil skal han i år 2019 allerede ud med hans første turné "Der er et yndigt land, MEN" hvilket består af 7 shows og hvor alle 7 shows allerede er meldt UDSOLGT.
Kashkul har via ”Danskhed med to øjne” også optrådt med foredragsgenren og kan derfor også optræde med foredragsshows omkring integration, dansk kultur og kulturforskelle i forhold til flygtninge og indvandrere. Foredragene skal være med til at formidle disse emner på en humoristisk og spændende måde, hvor publikummet skal få en øget indsigt i de forskellige tematikker.
Rikke Øvad, lærer og klassecenter leder ved 10. klassecenter, Solrød udtaler følgende:
”Hvad der i stand-up delen handler om et satirisk og morsomt sammenstød mellem ’jer’ og ’os’, så handler anden del af Ghaith Kashkuls besøg om ’vi’. Her bliver det rå sprog, de rå betragtninger til begavede og eftertænksomme tanker om fremtid, uddannelse, drømme. Om at turde drømme, selvom livet alt for tidligt har vist Ghaith, at det kan blive taget fra ham på et øjeblik. ”
Rikke Øvad udtaler yderligere:
”Sproget er potent, råt og ligetil. Hans pointer drejer sig ofte om de misforståelser der opstår, når to kulturer forsøger at forstå hinanden. Der er ingen løftede pegefingre og ingen angreb, der er kun humoren i situationer, hvor man som ’fremmed’ og ’dansk’ forsøger at afkode nye skikke og traditioner, normer og regler. Ghaith uden filter, både som stand-up ’er og som ung rollemodel, der tør, gør og deler ærligt og åbent ud af sig selv.”
Så et ungt stjerneskud og stemme indenfor komikerbranchen.
Kontakt Kashkul
Kontakt Kashkul via formularen her, så vil Kashkul vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.