Jens Peter Madsen

Svarprocent

100 %

Svartid

Inden for 6 timer

Jens Peter Madsen

Prisniveau

Kr. 3.000 - 4.000

Hjemby

Områder

Varighed

2 x 45 minutter efter aftale

Profil

Husker du hyggen og spændingen når der blev fortalt historier eller læst højt?
Så ved du allerede meget om, hvad du kan forvente når du bestiller en af landets bedste mundtlige historiefortællere til at underholde børn, voksne eller ældre.
Jens fik fortælleglæden fra sine bedstemødte og lærer, som udøvede den gamle kunst "at fortælle historier lige ud af hovedet og uden bog"

Jens Peter Madsen blev udnævnt som årets Fynbo i 2012 for sit store arbejde for det talte ords kunst.
Han bor i landsbyen Davinde uden for Odense. Oprindeligt stammer han fra Åle, som ligger 20 kilometer vest for Horsens ved Gudenåen. Her tilbragte han de første 18 år af sit liv på en landejendom med 6 søskende. Lærergerningen bragte ham til Vrå Højskole, Gedved Seminarium, København, Fakse Ladeplads og nu Davinde ved Odense, hvor han i en årrække var lærer ved Fyns Pædagogseminarium. De sidste 10 år har han arbejdet på fuld til som mundtlig historiefortæller, foredragsholder og underviser i mundtlig historiefortælling.
Han er aktuel med bogen om at fortælle historier "Lige ud af hovedet og uden bog - sådan bliver du verdens bedste historiefortæller" Forlaget Underskoven maj 2017 samt med historien om "En dreng med en livlig fantasi" på internetsiden og Appen - Storybox.
Læs også Blogindlæg https://info.eventzonen.dk/saadan-bliver-du-en-af-hverdagens-gode-historiefortaellere

Vælg mellem følgende foredrag:

1. Barndom Historier i 1950erne - et foredrag om at erindre og fortælle historier o9m barndommen
Muntre og eftertænksomme historier om fantasi, leg, skoledage, voksne som fortalte historier og meget andet. En oplevelser som sætter gang i lytterens erindringer og og som lukker op for en munter dialog om livet som barn den gang og nu.

2. Min H.C.Andersen - et anderledes foredrag om den verdens berømte digter
Det inviterer publikum med ind i barndommens erindringer om de mange H. C. Andersen eventyr og sange. Det fortæller historien om en helt usædvanlig barndom i starten af 1800 tallet i Odense og giver eksempler på de mange historier som H.C:Andersen selv genfortalte eller digtede.

3. Den gang bedstefar var dreng
Et foredrag om at fortælle barndomshistorier som skaber mening og sammenhæng på tværs af generationer - og som får dine børnebørn til at lytte. Foredraget tager udgangspunkt i mine egne barndomshistorier og giver ideer til hvordan du selv kommer på sporet af flere erindringer og fortæller dem.

4. Jeg vidste hvor paradisets have lå - bibelhistorie som vi hørte den i vor skoletid
"Min farmor, som var forskole lærerinde i 50erne og 60erne, fortalte bibelhistorie - lige ud af hovedet og uden bog - og allerede før jeg startede i skole vidste jeg, hvor paradisets have lå. Det var lige nede i farmors baghave. Da jeg startede i skole i 1957 fik vi også fortalt bibelhistorie og lærte sangene som hørte til"

5. Danmarkshistorie - fortalt som i gamle dage
Et foredrag om den mundtlige fortælling i skolen før og nu - Tag med til Finnerup Lade i 1286 og oplev mordet på Kong Erik Klipping. Hør om Rolf Krake og hans mænd og om den gang Niels Ebbesen dræbte den kullede Greve - fortalt som mundtlige historier "Lige ud af hovedet og uden bog"

6. Lille Claus og store Claus
Et foredrag om, at være den lille og om at have fantasien og livsmodet med sig. Foredraget tager udgangspunkt i H.C. Andersen historien om “Lille Claus og Store Claus” samt andre af fortællerens egne barndomshistorier. Vi har alle historier, som har betydet noget særligt i vores liv, find dem frem og lær at fortælle dem “lige ud af hovedet og uden bog”

7. Sæt dit liv i fortælling
Et foredrag om den betydning som mundtlig fortælling har i menneskers liv og om, hvorfor det er vigtigt at fortælle historier om sit livs oplevelser og erfaringer. Foredraget inspirerer til at erindre mere og til at fortælle flere og bedre selvoplevede historier, som andre mennesker gerne vil lytter til.

8. Gnavne gamle mænd
Gnavne gamle mænd er tre af Danmarks mest erfarne og rynkede historiefortællere i et forrygende fortælle-show. Her spiddes alderdommens glæder og fortrædeligheder i pinlig ærlighed, grov humor og befriende latter.
Man siger, at gamle mænd er gnavne, i hvert fald mere gnavne end andre. Det er simpelthen en fejltolkning af facts.
Det er sandt, at vi er ældre, men vi er også mere skarpsynede, vi er mere velformulerede, vi er mere realistiske, og vore analytiske evner er mere trænede. Det hænder også, at vi er mere overbærende og frem for alt, at er vi mere ærlige end yngre mænd. Naturligvis! Det er alt sammen udtryk for vores enorme livserfaring.
I vores show Gnavne Gamle Mænd deler vi villigt og rundhåndet ud af vores erfaringer og vores oprigtige syn på omverdenen og dens mangler og aldersdiskriminerende tiltag. Vi lader humoren og komikken dominere hele vejen igennem, også når det gælder egne mangler og særheder.
Send bud efter Gnavne Gamle Mænd, så får du 2 x 50 minutters topprofessionel underholdning af landets mest erfarne og travle historiefortællere. Et samarbejde mellem fortællerne Carl Erik Lundgaard, Gravers Graversen og Jens Peter Madsen. Honorar 9000 kr.

Det særlige ved Jens Peter Madsens fortællestil er et skarpt øje for de billedskabende detaljer i historierne, som sætter den indre billeddannelse i gang og som åbner for lytterens egne erindringsbilleder og fantasi. Og helt i overensstemmelse med den mundtlige fortælletraditions dybeste rødder, danner det nye stærke erindringsbilleder og lyst til selv at fortælle. Jens Peter Madsen kan skabe resonans med sit publikum. Han er så fortrolig med sine historier, at han kan forme og betone dem i mødet med publikum.
Han har grundlagt sin egen fortællelyst i en barndom, hvor han fandt mange fortællende voksne, og hvor der var tid og plads til selvforglemmelse i fantasi og leg.

Videoklip


Anmeldelser ( | af Jens Peter Madsen: 4,9 ud af 5 baseret på 7 anmeldelser )

5
1
5

Perfekt

Hyggelig underholdning, og han har en klar og tydelig stemme, der fanger os alle.

Anmeldt af Irene Madsen d. 9. marts 2024
5
1
5

Medrivende og tankevækkende

Vi var omkring 75 medlemmer af vor forening, som Jens Peter alene ved fortællinger førte os rundt i et univers af historiske begivenheder, selvoplevelser, fortolket fra børnehøjde, med lune og en stor sans for og give stof til eftertanke. En spædende og hyggelig aften.

Anmeldt af Foreningen Norden, Langeskov d. 9. oktober 2018
5
1
5

Vigtig og vedkommende historiefortælling

Jens Peter Madsen fortæller med nærvær og varme. En forunderlig ro sænker sig, mens han påminder os alle om, hvor vigtigt det er at mødes, at fortælle, at lytte. Jens Peter Madsens fortællinger fra barndommen kalder også publikums egne erindringer frem på fineste vis!

Anmeldt af Anne Fauslet Kongsted, Kirke- og Kulturmedarbejder d. 30. november 2016
5
1
5

Spændende, interessant og klogt

Jens Peter fortalte historier fra sin barndom for os, men ind imellem puttede han vise ord om betydningen af fortællingen, af at styrke fantasien og af at styrke børns fantasi og fortællelyst. Vi ville med glæde invitere ham en anden gang og anbefaler ham gerne.

Anmeldt af Lisbeth Solgaard d. 1. oktober 2016
5
1
5

Nærvær og intens stemning

Da Jens Peter stillede sig op og begyndte at fortælle, blev der stille i lokalet. Der blev lyttet og en intens stemning spredte sig. Vi oplevede alle et nærvær i hans fortællinger, der fik os til selv at gå på opdagelse i vores egne erindringer. Vi kunne høre bækkens rislen og dufte markens muld.
Efter pausen delte vores kursister nogle af deres personlige minder, og den ene erindring afløste den anden. Sådan kunne vi sikkert være blevet ved, hvis ikke Jens Peter på sin egen rolige og jyske facon havde taget over og fortsatte med sine egne erindringer iblandet fabler og anekdoter.
Det var en dejlig højskoleeftermiddag, og jeg tror, mange tog Jens Peters udfordring til sig og tog hjem for at fortælle videre……
Lene Poulsen, Lærer, Castberggård Højskole for døve og Hørehæmmede

Anmeldt af Lene Poulsen d. 13. september 2016
5
1
5

En fantastisk oplevelse

Når man hører Jens Peter Madsen fortælle, er det så levende, at man føler, man er der selv. Man kan næsten lugte de forskellige lugte, og se personerne og rummene for sig. Det er fortællekunst, når den er bedst.

Anmeldt af Centerleder Elizabeth Gudberg d. 29. august 2016
4
1
5

God fortæller

Er god til at få tilhørernes opmærksomhed, nede på jorden og let at forstå.

Anmeldt af Alice Foght d. 6. december 2016

Kontakt Jens Peter Madsen

Kontakt Jens Peter Madsen via formularen her, så vil Jens Peter Madsen vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.