Duoen Jørgen og Jens sætter gang i muntre minder hos vore ældste borgere med kendte dansemelodier, slagere fra radioen og muntre fortællinger
Det sidste som forsvinder når hukommelsen svækkes er minderne om de oplevelser vi havde som børn, dansene, duftene i bedstemors køkken, historierne vi fik fortalt og sangene som vi sang og elskede som børn og unge.
Programmet "Husker du?" er henvendt til ældre borgere, pårørende og personale, som har brug for oplevelsen og inspirationen til at sætte gang i erindringer og livsglæde.
Programmets sange og sanseøvelser tilpasses årstidens og højtidernes ( jul, påske, fastelavn) sange, erindringer, dufte m.m. efter nærmere aftale.
Vi har mange gode erfaringer med at optræde for demente, deres pårørende og personale på plejecentre og dagtilbud.
Bed om skønne genfortællinger af kendte H.C.Andersen eventyr, som får erindringer og genkendelse til at blomstre.