Jutlandia New Orleans Quartet
Profil
Den ægte vare.
Svingende og saftig New Orleans Jazz til enhver lejlighed: Jazzklubber, privatfester, receptioner, kirker. Akustisk - eller ved behov med forstærkning.
Vi er fire erfarne og rutinerede musikere, der har spillet jazz siden barndommen.
Leif Bjørnø: Clarinet.
Jørgen Munksgaard Nielsen: Trompet, trækbasun, vokal.
Flemming Lauritsen: Banjo, guitar, vokal.
Jørgen Riis Jepsen: Slagbas, sousafon
Orkestret kan udvides op til syv mand.
Vi vil gerne spille for jer.
Vi er et rutineret og velspillende New Orleans band, som spiller i den helt originale stil og vækker begejstring til festivaler (i år Riverboat og Maribo) samt i jazzklubberne, hvor de gerne vil have os tilbage igen (Ref. Holstebro, Odder, Varde, Århus, Ålborg mv.). Vi er et af de allerbedste ægte New Orleans bands herhjemme og utvivlsomt den bedste kvartet!
Nedenfor lidt info om kvartetten.
Jutlandia New Orleans Quartet
Kvartetten har kun få år på bagen, men vi musikere er garvede og har siden vores ungdom spillet med alle og enhver i ind- og udland i jazzklubber, til festivaler, i kirker, til receptioner, jubilæer og private sammenkomster.
Vi føles os heldige ved at kunne samle denne kvartet af musikere, der fortolker den originale New Orleans musik, som den har udviklet sig gennem de sidste to decennier.
På klarinet spiller Leif Bjørnø, på trompet/basun/sang Jørgen M Nielsen, på banjo/sang Flemming Lauritsen og på slagbas Jørgen Riis Jepsen.
Som kvartettens navn antyder, er musikerne fra Jylland (Århus, Viborg, Videbæk, Esbjerg), og alle er nøgleplukkede New Orleans enthusiaster.
Kvartetten er karakteriseret ved sin enkle og harmoniske karakter, den stærkt swingende rytmegruppe samt den - overvejende - kollektive blæserimprovisation, som er typisk for den originale New Orleans jazz. Helt i tråd hermed holder kvartettens repetoire sig også stilmæssigt til genren.
Den normalt fire mands besætning kan efter behov justeres til tre eller seks mand. I den senere tid har kvartetten spillet en del med Sarah Spencer (ts, cl, vo) fra London, der gerne vil flyves ind for at spille med os.
Kvartettens fire musikere har tidligere (og gør fortsat) spillet med andre kendte danske jazz bands som Peruna Jazmen, 'Doc' Houlind's New Orleans All Stars, Arcadia, River Jazz & Bluesband, Tuxedo New Orleans Jazz Band, West 58th Street Stompers, Gentlemen of Jazz og Jazzin’ All Stars.
Vi har været på turneer i Danmark og udenlands - herunder Sverige, Tyskland, Frankrig, Tjekkiet, England, Polen, Færøerne, Holland, Schweiz, Syrien, Grønland, Italien, Belgien, og USA inklusive New Orleans (Preservation Hall).
Gennem vores lange musikkarriere har vi spillet med kendte danske og and internationale New Orleans musikere som Ole Fessor Lindgren, Nulle, Hans Brockstedt, Torben Plys Pedersen, Jesper Capion Larsen, Terkel Steen, Cornet-Ole, Derek Cook, Keith Minter, Mike Owen, Alton Purnell, Dave "Fatman" Williams, Kid Thomas Valentine, Albert Nicolas, Louis Nelson, Rosita Thomas, Wild Bill Davison, Champion Jack Dupree, Brian Carrick, Ian Wheeler, mr. Acker Bilk, og mange andre..
Vi har hver for sig i andre sammenhænge indspillet talrige LPer og CDer - ofte med internationalt kendte musikere.
Kontakt mig gerne, hvis I kan bruge os!
Med venlig hilsen
Jørgen
Kontakt Jutlandia New Orleans Quartet
Kontakt Jutlandia New Orleans Quartet via formularen her, så vil Jutlandia New Orleans Quartet vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.