Larsens Bedste
Profil
Vi er en trio, der hylder Kim Larsen, og spiller hans bedste sange uden at prøve at kopiere hans stemme. Kan også hyres solo.
Når “Larsens Bedste” tager hul på deres hyldest til Kim Larsen er det en oplagt mulighed for at få rystet rusten af sangstemmerne.
I modsætning til de fleste andre Kim Larsen-bands, har Larsens Bedste valgt ikke at prøve at synge som Kim, men i stedet at synge sangene lige fra hjertet. Forsanger Nicky Schmidt fortæller: “Der er kun en, der synger som Kim Larsen - han er her ikke mere, men vi oplever, når vi spiller, at hans musik måske lever mere end nogensinde. Publikum kan de fleste af sangene så godt, at det som regel ender med ikke at være så meget en optræden, men mere publikum og os, der har en fest sammen med masser af fællessang og lejrbålsstemning”.
Det er primært Kims solokarriere fra 70’erne og 80’erne, der er fokus på i kavalkaden af hits, men der bliver god plads til de største af Gasolins sange også. Så glæd dig til at synge med på “Susan Himmelblå”, “Hvis Din Far Giver Dig Lov”, “Pianomand”, “Kvinde Min” og mange flere fra Larsens overvældende bagkatalog.
Trioen består af:
Vokal, Guitar: Nicky Schmidt
Bas, Guitar og Kor: Tue Lund-Christensen
Trommer, Guitar og Kor: Thøger Wessel
Priser:
Solo 6.000,- og trio 15.000,- for 2 x 45 minutter.
Prisen inkluderer kørsel på Sjælland og anlæg ved arrangementer op til 150 personer. Arrangementer på Fyn tillægges 1000,- i transport og i Jylland og på Bornholm 1500,-
Begravelse: 3.000,- for op til to sange solo i kirken.
Kontakt Larsens Bedste
Kontakt Larsens Bedste via formularen her, så vil Larsens Bedste vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.