Martin Neuert
Profil
Book et foredrag med parfumedesigner og iværksætter bag Bjørn Parfume
Hvad sker der, når man kombinerer 30 års erfaring som film- og tv-fotograf med snart 15 års passion for at skabe unikke, håndlavede parfumer? Man får en historie om mod, kreativitet og om at turde tage springet.
Når du bestiller mig som foredragsholder, får du ikke en pæn og poleret salgstale. Du får et ærligt, levende og sanseligt indblik i rejsen bag Bjørn Parfume et brand skabt på trods, med holdninger og med ønsket om at udfordre en branche, hvor alt for meget ligner hinanden.
Jeg fortæller om, hvordan minder, følelser og kultur kan blive til duft. Om arbejdet med at forme vores første nicheparfumer, Holy Smoke og Rose Riot, og om at kaste sig ud i iværksætterlivet uden sikkerhedsnet. Det er en fortælling om at skabe sit eget brand med alt, hvad det indebærer af begejstring, tvivl og sejre.
Foredraget er både inspirerende og jordnært. Det handler om at turde vælge sin egen vej, stå ved sine værdier i erhvervslivet – og om hvordan en duft kan bære en hel historie med sig.
Kontakt Martin Neuert
Kontakt Martin Neuert via formularen her, så vil Martin Neuert vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.