Caribisk Social dans med Mette Larsen
Profil
Caribisk social dans - skaber glæde, varme og godt humør til de lækreste rytmer! Med simple trin bliver i guidet med godt humør til en palme strand i caribien.
Jeg glæder mig til at skrue varmen op til dit arrangement!
Har du overvejet at tilføje en dans som salsa til dit event - men tænker at det måske er lidt for svært?- Fortvivl ej! Bachata og Merengue er to social danse fra Den Dominikanske Republik.
Ligesom salsa, har musikken de skønneste rytmer fra varme himmelstrøg! Men trinene er lidt simplere, og gør det derfor muligt at have en reel partner dans i løbet af en enkelt times undervisning!
Mit navn er Mette - jeg er kvinden bag Bachata Dominicana Copenhagen. Udover at undervise i caribisk social dans - lægger jeg vægt på at undervise i den kultur jeg er så heldig at have lært fra.
Jeg bruger desuden min faciliterings viden fra authentic relating når jeg underviser, og inkluderer forståelsen og vigtigheden af non-verbal samtale i partner dans. (Selvfølgelig med smil på læben og god energi!)
Jeg har undervist i dans siden 2006 men dykkede først rigtigt ned i partner danse universet i 2015 med stilarter som Blues, Improvised partner dancing, Salsa, Bachata og Merengue.
Jeg har deltaget på flere kurser på Cuba for at forbedre min salsa, rumba og afrokubanske kulturelle danse. Og så har jeg boet på Den Dominikanske Republik i sammenlagt 7 måneder - og besøger jævnligt øen for at få ny inspiration.
Jeg glæder mig til at være med til at gøre dit event ekstra særligt!
Tags
Videoklip
Anmeldelser ( | af Caribisk Social dans med Mette Larsen: 5,0 ud af 5 baseret på 7 anmeldelser )
Sjovt og hyggelig!
Vi bookede Mette til vores teamaften, og vi var 18 personer som havde en meget festlig og sjov dansetime! Mette har hele tiden været nem og professionel at skrive/tale med, alt gik supergodt!
Varmeste anbefalinger, det bliver en fest!
En 5-stjernet danseoplevelse!
5 stjerner til Mette.
Mette kom som et livfuldt og sprudlende indslag til min 50-års fødselsdag.
30 gæster mellem 7 og 85 år var på dansegulvet, selv en med stok.
Med den hyggelige og varme stemning Mette skabte havde alle lyst til at deltage. Det var perfekt at hun kom med egen soundbox, udstyr og musik. Mette var god til at vise trin, der passede til niveauet - også med et meget blandet publikum - krydret med anekdoter om Costa Rica og dansens historie.
Tusind tak for dansen - fra mig og resten af selskabet!
Super sjovt og tilpas udfordrende!
Vi havde booket Mette til en firmafest, og vi havde den sjoveste time med masser af latin-vibes og god musik! Det var en sjov, (tilpas) udfordrende og underholdende time, og Mette var sød og tålmodig, og helt med på, at vi bare skulle have det sjovt og hygge os! Det var en super oplevelse!
Det var super godt
Jeg vil gerne give en varm anbefaling af Mette, som underviste i Caribisk dans til vores 50 års fødselsdag, hvor hun virkelig formåede at skabe en skøn oplevelse for alle gæsterne.
Mette udstrålede en smittende energi og glæde, som virkelig satte gang i festlighederne. I løbet af den time, hun underviste, blev alle gæsterne engageret og havde det sjovt. Hendes entusiasme og positive indstilling gjorde, at selv dem, der måske ikke normalt ville have kastet sig ud i dans, deltog og havde en fantastisk tid.
Jeg kan varmt anbefale hende til alle, der ønsker en energifyldt og glad danseoplevelse til deres arrangement. Hendes engagement og positive energi vil uden tvivl bidrage til en mindeværdig oplevelse. Tak for det Mette.
Skønt danseindslag til Ibiza fest!
Mette var med til vores sommer-Ibiza-fest i min gård, hvor hun gennem en time førte os gennem den caribiske dansehistorie og lærte os alle at danse bachata. Det var et super godt indslag, hvor alle gæster kunne være med og vi resten af aftenen kunne genbesøge alle de nye dansetrin. En kæmpe anbefaling herfra hvis I trænger til et caribisk-danse-pust til jeres fest :) (og trænger man egentlig ikke altid til det?? )
Vi fik en fest 🤗
Mette var fantastisk til at sætte gang i dans og smil.
Jeg holdt 60 års fødselsdag og vi var en blandet flok af unge og gamle. Vi dansede og grinede og havde virkelig en skøn time med Mette.
Alle der kunne var med til at danse og alle 💕 fortalte efterfølgende, at de syntes, det var rigtig sjovt og festligt.
Tak Mette 🌺
Merengue og mere..
Rytmer fra den dominikanske republik, enkle dansetrin, hvor alle kan være med, sjov undervisning og glade gæster.
En times danseundervisning ved festen får alle gæster med et smil op ad stolen. Kan varmt anbefales!
Kontakt Caribisk Social dans med Mette Larsen
Kontakt Caribisk Social dans med Mette Larsen via formularen her, så vil Caribisk Social dans med Mette Larsen vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.