Mikkel With: Foredragsholder fra København

Mikkel With

Mikkel With

Prisniveau

Kr. 4.000 - 10.000

Hjemby

Områder

Varighed

50-70 min

Profil

ALT PÅ SPIL
Et humoristisk og ærligt foredrag om ADHD, ludomani og livet i professionel fodbold.

Mikkel With er en 34-årig mand, der er vokset op i en helt almindelig kernefamilie med mor, far og
to brødre i en lille by uden for Kalundborg.
Allerede som barn havde Mikkel krudt i røven. Han havde svært ved at sidde stille i skolen –
medmindre et emne virkelig fangede ham. For når noget først vækkede hans interesse, kunne han
fordybe sig fuldstændigt i det.

ADHD har altid været en del af Mikkels liv. Noget han – og hans omgivelser – nok godt har vidst
længe. Han er blevet kaldt et “dampbarn”, og både venner og familie har haft en fornemmelse af,
at der måske lå mere bag hans energi og impulsivitet.
Og her opstår et af de svære spørgsmål:

Hvis man godt vidste, at ADHD’en var der – hvorfor gjorde man så ikke noget ved det?
Mikkels liv har i mange år været præget af impulsivitet og en konstant søgen efter grænser. Først
som 31-årig rammer erkendelsen for alvor: Han har mistet kontrollen over sit eget liv – og over sit
misbrug.
For Mikkel er ludoman.

Spillet begyndte allerede i teenageårene. Omkring 15–16-årsalderen startede det med små odds
på fodboldkampe. Det udviklede sig hurtigt til hele lørdage foran fjernsynet med bettingkuponer –
og til at tabe 3-4.000 kroner på en aften.
Til sidst var det ikke længere en hyggelig interesse. Spillet blev en kamp for overlevelse.
Situationer hvor et fodboldholds sejr kunne afgøre, om huslejen kunne betales mandag morgen.
Mikkel har altid haft mange bolde i luften – måske flere, end han egentlig havde motorikken til at
holde styr på.

For ud over sit spil har Mikkel altid haft gang i et hav af ting. Til daglig arbejder han som
materialemand i FC København. Han spiller trommer i et band, optræder med stand-up rundt i
landet – og forsøger samtidig at være en nærværende kæreste og en god onkel for sine to små
niecer.

Vendepunktet kommer en nytårsaften, hvor Mikkel endnu en gang har spillet alle sine penge op.
Det bliver et wake-up call.

I dag har Mikkel taget kontrollen tilbage over sit liv. Selvhadet er blevet erstattet af selvforståelse,
og han har lært, at man først for alvor kan være noget for andre, når man også er god ved sig selv.

Jeg hvor vigtigt det er at tale åbent om udfordringer, pres og trivsel.
Vidste I, at undersøgelser viser, at ca. 15 % af danske unge mellem 15–17 år har spillet om penge online det seneste år, selvom det først er lovligt fra 18 år? Det viser, hvor vigtigt det er at tale åbent om spil, ansvar og trivsel.

Sagt om foredraget:

Lærer på skole:

Jeg snakket med et par kollegaer, og vi synes at dit foredrag var rigtig godt. Du var i øjenhøjde med eleverne, talte et sprog de kunne forstå, og brugte ikke unødig lang tid på lange forklaringer/teori snakke som oftest kan være med til at "tabe" eleverne. Dine metaforer og mange billedsprog skabte en masse gode refleksioner hos vores elever, som helt sikkert er godt givet ud.

Elever på skole:

Først og fremmest synes jeg, at det var et virkelig fantastisk foredrag – og noget, jeg i høj grad kunne relatere til. Jeg
går meget op i fodbold og elsker sporten overalt på jorden, så det ramte mig personligt.

Jeg kunne også relatere til emnet om gambling. Jeg ser det ofte i forbindelse med sport, og selvom jeg tidligere selv har
spillet en del, er jeg i dag meget imod gambling – herunder især sponsoraftaler og den måde, det fylder i sporten på.

Jeg synes det var et virkelig godt og spændende foredrag. Som både gjorde så man fik en fornemmelse af hvor galt det
kan gå for en ludoman, men heller ikke på en måde så man fik fornemmelsen af det var en forældre snak som fortalte
hvad man måtte og ikke. Han virkede selvsikker i hvad han sagde og blandede også lidt humor ind i det. Alt i alt syntes

jeg det var et virkelig interessant foredrag hvor jeg gik derfra men en følelse af jeg havde fået en indforståelse for de
emner han kom ind over. Og jeg var også rigtig positivt overrasket over at det ikke var sådan et tungt foredrag man bare
skulle have overstået.

Send mig en besked og få et forpligtende tilbud.

Kontakt Mikkel With

Kontakt Mikkel With via formularen her, så vil Mikkel With vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.