Musik & Snak
Prisniveau
Hjemby
Områder
Varighed
Profil
"Musik & snak om Elvis" eller "Musik & Snak om Shu-bi-dua"
"Musik & snak om Elvis"
De fleste har stærke minder forbundet til The King of Rock’n’Roll og hans mange hits. Kom til en afslappet og musikalsk fortælling om Elvis Presley, hvor du lytter til de musikalske indslag gennem historien. Vi kan ikke nå rundt om hele Elvis på 1,5 time, men vi laver vores take på myten Elvis og spiller et udvalg af hans værker.
"Musik & Snak om Shu-bi-dua"
Alle danskere har et forhold til Shu-Bi-Dua. Vi synger deres sange som Midsommersangen til Skt. Hans og Vuffeli vov om hunde. Da Bundesen døde under Corona, blev en hel udgave af Fællessang på DR dedikeret til Shu-Bi-Dua. Deres tekster er soundtracket til danskernes liv med deres finurlige sprog og humor.
Bibliotekar Karla Dons Jensen og musiker Brian O’Driscoll vil sammen synge og fortælle om Shu-Bi-Dua. Det bliver en hyggelig musikfortælling om et af Danmarks bedst sælgende bands.
Bibliotekaren Karla Dons Jensen fortæller, og musikeren Brian Hein O ’Driscoll spiller, og sammen synger de udvalgte sange i løbet af dagen.
Brian Hein O ’Driscoll er dansk/irsk sanger og guitarist fra Skelde. Han er enormt aktiv i og slår tonen an i det sønderjyske musikliv.
Brian er ejer og stifter af BookMusikNu og er festivalleder for Back to the Roots Festival. Derudover er han bestyrelsesmedlem i Sønderborg Musik Råd og bestyrelsesmedlem i Dansk Musiker Forbund – Sønderborg. Brian har fingeren med i de fleste musikalske gryde og spiller med i utallige bands i folkemusik-genren.
Karla Dons Jensen er børnebibliotekar, og har i mange år sunget og spillet for børn og familier i Sønderborg Kommune. Hun elsker musik og at fortælle historier, så hun glæder sig til at fortælle for et voksent publikum og til at fordybe sig i Elvis liv og værker.
Karlas kærlighed til musik er så bred og alsidig, at hun nu har kastet sig ud i det umulige projekt at lære at spille harmonika – men bare rolig, den bliver hjemme denne eftermiddag.
De første 4 shows på Sønderborg Bibliotek, Nordborg Bibliotek og Augustenborg bibliotek blev udsolgt på kort tid.
Der er flere foredrag i støbeskeen.
Kontakt Musik & Snak
Kontakt Musik & Snak via formularen her, så vil Musik & Snak vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.