Nanna Olsen
Profil
Uddannet sanger og sangskriver som synger lige fra hjertet på livets store dage. ❤️ Jeg elsker mennesker og jeg elsker musik - det at synge og skabe en helt unik musikalsk oplevelse for andre er noget af det bedste, jeg ved.
Mere om Nanna Olsen
Tak, fordi du kigger her på min profil. Jeg hedder Nanna, er 31 år og uddannet kandidat i Music Performance fra Rytmisk Musikkonservatorium. Jeg bor i København, men er født og opvokset i Svendborg på Sydfyn hvor jeg startede min musikalske rejse som sangglad teenager på Svendborg Musikskole til at være professionel musiker og leve af musikken den dag i dag.
I 15 år har jeg optrådt til bryllupper, fødselsdage, bisættelser og meget andet. Bl.a. har jeg sunget til Hans Pilgaards bryllup, som kor for Burhan G, Søs Fenger, Peter A.G, SAVEUS, Michael Falch og sunget i "X-Factor", "Go' Morgen Danmark" og "Vi ses hos Clement".
Jeg elsker at synge og være med til at skabe en helt unik musikalsk oplevelse på livets store dage og jeg glæder mig til at høre om dine drømme og ønsker for dit arrangement! Jeg har sunget og fortolket alt fra Anne Linnet til Metallica og har endnu ikke oplevet ikke at kunne imødekomme et sangønske.
Udover at være sanger er jeg også sangskriver og har bl.a. arbejdet med Anna David, Trine Therkelsen m.fl. Jeg har derfor også rig erfaring med at skrive nye helt personlige sange fx fra den ene ægtefælle til den anden og optrådt med denne til brylluppet. Derudover har jeg indspillet en udgave af sangen i mit studie så brudeparret kan høre sangen igen og igen ❤️
Jeg har herunder skrevet lidt praktiske oplysninger - har du spørgsmål eller andet er du altid velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak om dine ønsker.
SANG TIL VIELSE:
Jeg har sunget til utallige vielser både i kirker og udendørs. Typisk synger jeg en eller to sange enten som overraskelse fra den ene ægtefælle til den anden eller som et fælles ønske fra brudeparret - ved brudens indgang og/eller lige efter selve vielsesritualet. Sommetider spiller jeg også brudeparret ud. Enten er det en eller flere bestemte sange der ønskes - ofte nogle som har en speciel betydning for brudeparret eller også aftaler vi i fællesskab hvilke(n) sang(e) jeg skal synge.
REPERTOIRE OG AKKOMPAGNEMENT:
Jeg tager meget gerne imod sangønsker og hjælper også meget gerne med at vælge den helt rigtige sang. Jeg kan også bookes til at skrive en helt personlig sang fra dig til din kommende ægtefælle. Jeg kan enten synge acapella eller med mit eget klaver-akkompagnement. Ofte forefindes der klaver i kirken, som jeg kan spille på og ved vielser hvor der ikke er klaver fx. udendørs, kan jeg medbringe eget klaver og lydudstyr.
PRISER:
Alt efter arrangementets omfang , hvor længe jeg skal synge, hvor mange sange, hvor i landet etc. varierer mine priser. Skriv til mig med dine ønsker, så sender jeg et uforpligtende tilbud.
Jeg glæder mig til at høre fra dig! 🎶
Videoklip
Anmeldelser ( | af Nanna Olsen: 5,0 ud af 5 baseret på 29 anmeldelser )
Den mest rørende og smukke oplevelse
Nanna af hjertet tak for den mest rørende og smukke oplevelse! Nanna fortolkede mine ord, som jeg havde skrevet til min mand i forbindelse med vores bryllup og lavede dem om til den smukkeste sang, som hun kom og sang på aftenen. Det var den mest rørende oplevelse - og den smukkeste måde at holde en tale på. Nanna har den smukkeste stemme - og er en vanvittig dygtig sangskriver. Hele processen fra vi snakkede om mulighederne for at lave en tale om til en sang, til jeg sendte mine ord og de blev fortolket og lavet til vers lidt ad gangen til dagen kom og alle gæsterne og især min mand blev fuldstændig blæst bagover. Nanna tak fordi du sagde ja til min forespørgsel. Den sang, som du har lavet til os, er noget vi aldrig glemmer, og min mand sidder stadig med tårer i øjnene, når vi hører din sang. Jeg kan ikke vente til, vi kan få dig ud og synge igen til en anden begivenhed.
Perfekt indspark til sølvbryllup
Nanna spillede klaver og sang tre udvalgte sange til vores sølvbryllup.
Det var uden sammenligning en smuk, engageret, bevægende og dejlig oplevelse at høre Nanna fremføre de valgte sange - der i øvrigt passede perfekt til et sølvbryllup.
Hele selskabet var begejstret. Varmeste anbefalinger herfra.
Kontakt Nanna Olsen
Kontakt Nanna Olsen via formularen her, så vil Nanna Olsen vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.