Nicklas Havlit
Profil
TRYLLERI - TANKELÆSNING - MANIPULATION
Nicklas Havlit er en glad og humoristisk ung mand med en dybdegående passion indenfor magi og trylleri. Nicklas har optrådt til mange forskellige festligheder, såsom julefrokoster, firmafester, fødselsdage, gade-fester, skolefester, barnedåb, konfirmationer, polterabend, bryllupper og kobberbryllupper.
Mere om Nicklas Havlit
Nicklas har haft interessen for trylleri og magi i ca. 11 år, og han har optrådt ved mange forskellige arrangementer i ca. 7 år. Underholdningen består af en god blanding af komik, trylleri og manipulation, som med garanti efterlader publikum i godt humør og med en undren over de mange tricks. Nicklas vandt i 2017 en tryllekonkurrence, hvor præmien var et 6 måneders personligt mentorforløb med manipulator Jan Hellesøe, kendt fra DR programmerne "Fuckr med din hjerne" og "Manipulator". Dette forløb har givet Nicklas en masse tips og værktøjer, som han bruger til at videreudvikle sine shows.
Nicklas underholder med mange forskellige rekvisitter, og inddrager gerne hovedpersonen og/eller publikum i flere numre.
Idet at Nicklas deltager i flere årlige trylleseminarer og netværker med venner og kollegaer fra branchen, er han altid opdateret med nye tricks som gør at han kan skræddersy et perfekt show til alle typer arrangementer. Det eneste som han ikke længere underholder til, er børnefødselsdage under 13 år. Han ser større udfordringer i at imponere unge og voksne mennesker, så for at undgå at lave et uengageret show til børnefødselsdage, vil han hellere sige nej tak til det, og overlade det til de kunstnere der brænder for denne type trylleri. Håber for forståelse herfor. Men uanset hvilken anden form for festlighed, du mangler underholdning til, er han frisk på at komme og skabe latter, forundring, overraskelse og godt humør.
Så hvis du ønsker at give din fest eller arrangement et ekstra pift, der vil blive husket og talt om, er det Nicklas Havlit du skal booke.
Anmeldelser ( | af Nicklas Havlit: 4,9 ud af 5 baseret på 48 anmeldelser )
Helt fantastisk
Nicklas er mega dygtig og samtidig sjov. Han fik hele publikum med. Kan klart anbefales.
Konfirmation
Uden tvivl skal Nicklas Have 5 ud af 5 stjerner 🌟🌟🌟🌟🌟
Dagen herpå har jeg eller ingen andre i selskabet ord for det magiske show Nicklas præsenterede os for, til vores datters konfirmation!
Nicklas fanger sit publikum med det samme og er imponerende dygtig til det han laver. Han får mine og alle gæsternes varmeste anbefaling! Man vil ikke fortryde at booke Nicklas til sin begivenhed. Af hjertet tak for super god og uforståelig magi 😆
Kontakt Nicklas Havlit
Kontakt Nicklas Havlit via formularen her, så vil Nicklas Havlit vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.