Ninna Morsing

Svarprocent

100 %

Svartid

Inden for 4 dage

Ninna Morsing

Prisniveau

Kr. 1.400 - 5.000

Hjemby

Områder

Varighed

Efter aftale

Profil

Dinner- og hyggepianisten med bredt repetoire, masser af erfaring, stort smil og evnen til at gøre din fest til noget helt særligt!

Søger du en pianist, der formår at skabe den helt rigtige afslappede og hyggelige stemning til din fest, er Ninna Morsing en pianist for dig.
Med erfaring fra jobs som pianist i restaurationsbranchen og ved forskellige festlige lejligheder (sølvbryllupper, store fødselsdage, m.m.) samt et utal af koncerter på div. musikinstitutioner, kirker og skoler, har Ninna opbygget et stort, varieret repetoire og en stor sikkerhed i koncertudførelse.

Hendes repetoire spænder fra jazz, swing, pop, latin, ballader og evergreens til salmer og gode gamle danske sange fra Højskolesangbogen og Dansk Sang. Vælger du Ninna som din dinnerpianist, får du sammensat et smagfuldt program af klassikere og måske mere ukendte musiknumre. Du får altså med garanti et musikalsk program, der vil være en fryd for øret og sprede både genkendelsens glæde og overraskelse - alt sammen med det formål at skabe en dejlig, hyggelig atmosfære til din fest.

Ninna har stor forståelse for vigtigheden af at ramme det rigtige lydniveau, og så er hun en pianist, der gerne spiller til fællessange m.m. efter aftale.

Ninna har altid dyrket musik. Hun har spillet klaver i 15 år, og har siden 2013 studeret klassisk slagtøj på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Derudover arbejder hun som koncertpianist v. forskellige kor i Aarhus - både klassiske og rytmiske.

Sidst men ikke mindst kan Ninna også komme ud som duo m. en kvindelig sanger og som trio m. sanger og percussionist til fester, hvor mere dansevenlig musik ønskes.

Kontakt Ninna Morsing

Kontakt Ninna Morsing via formularen her, så vil Ninna Morsing vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.