Poul Stubkjær

Svarprocent

100 %

Svartid

Inden for 8 timer

Poul Stubkjær

Prisniveau

Kr. 3.000 - 6.000

Hjemby

Områder

Varighed

45-60 min. (efter nærmere aftale)

Profil

HELT SKUDT

En tidlig morgen blev Poul uforvarende skudt ned på åben gade, og med adskillige kugler gennem kroppen, dygtige læger og "hjælp fra oven", overlevede han med nød og næppe. Dette er en personlig fortælling om livets tilfældigheder, om at finde sig selv igen efter en ekstrem hændelse, om ukuelighed, tålmodighed og kærlighed. Hvad gør vold ved et menneske? Hvordan lever man med PTSD? Kan man overhovedet tilgive en gerningsmand?

"Jeg skriver faktisk bare fordi, at jeg vil fortælle, hvor stort et indtryk Pouls fortælling gjorde på mig i dag. Jeg har tænkt på hans historie hele dagen. Det var helt vildt lærerigt, og det har virkelig hjulpet mig til at forstå de begreber vi har arbejdet med i klassen på en meget bedre måde. Er næsten sikker på at alle bliver bedre sygeplejerske af at have hørt den historie i dag. Man tænker umiddelbart ikke på sine patienter efter de har forladt hospitalet, men hvor er det dog vildt hvor meget sådan et traume også fylder efter livet på hospitalet! Ja det var egentlig bare lige det jeg ville sige :-) Du behøver ikke svare, du/I skal bare vide hvor stort et indtryk det har gjort. Så mange gange tak til Poul fordi han ville komme."
- Charlottte, sygeplejestuderende

Nogle episoder kan ændre vores liv så pludseligt og radikalt, at vi måske skal acceptere vi ikke længere er det samme menneske, som vi var før. Det kan tage årevis at forlige sig med det skete.

En tidlig morgen blev Poul Stubkjær skudt på klods hold. Få måneder forinden, var han blevet far for første gang. Mens Poul lå på hospitalet, blev den 24 årige gerningsmand anholdt af en kampklædt aktionsstyrke, efter et anonymt tip.

I dette foredrag fortæller Poul åbent og ærligt, om hvordan han i årevis har arbejdet med begribe den ubegribelige hændelse. Hvordan han i skyggen af PTSD, har fundet vejen videre i tilværelsen og insisteret på ikke at ende som et offer. Det handler om at leve med afmagt og genopdage sine styrker. Det er en familie og kærlighedshistorie, om livet i medgang og modgang. Det handler om tilgivelsens frisættende kraft. Det er Pouls ønske, at han med foredraget kan være med til at sætte fokus på konsekvenserne af traumatiske hændelser og behandlingen (eller mangel på samme) af traumer og give enhver der rammes i livet, modet til at komme lidt videre.

Foredraget er velegnet for de ældste folkeskole elever, ungdomsskoler og gymnasier, sygeplejeskoler, psykologer og andre indenfor sociale myndigheder/politi/retsvæsen/nødhjælp etc., som kan komme i kontakt med volden, de traumatiserede, de voldsramte og deres pårørende. Det kan bruges som oplæg til temaer om vold, straf og tilgivelse, PTSD, familiesammenhold eller blot som en vild fortælling om livets tilfældigheder.

Kontakt Poul Stubkjær

Kontakt Poul Stubkjær via formularen her, så vil Poul Stubkjær vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.