Pinds Café består af et stort lokale med plads til op til 60 gæster. Lokalet er inddelt i små mindre sektioner, hvor I kan sidde i stemningsfulde omgivelser og tage et spil terninger, tage en sludder ved baren mens I nyder en lækker cocktail eller slå jer løs på dansegulvet til højt musik under discokuglens flimrende lys. Herved er caféen et alsidigt lokale, hvor der er noget for enhver smag. Til hverdag fungerer caféen som en hyggelig bar med en god og afslappet atmosfære. Men når dag bliver til aften og nat, forvandles caféen til et atmosfærisk og festlig klub med dansegulv og god musik i højtalerne. Indretningen er holdt i en retro amerikansk stil med en dæmpet belysning, neonlys i lilla og røde farver, LED-skilte, retro plakater, siddergrupper med sorte lædersofaer og farvede stole samt rødmalede vægge, som alt sammen danner rammerne for en eksklusiv og og opløftende atmosfære, som fører jer tilbage til de glade 60'ere. Caféen danner derved de ideelle rammer, uanset om I ønsker en afslappet og hyggelig atmosfære eller en festlig aften med dansegulv og musik.
Faciliteter
Lydanlæg, Wifi
Bordopstillinger