Fra det første skridt ind ad døren til Madklubben vil I blive mødt med en stemningsfuld og autentisk atmosfære, der forener den klassiske bistro-stil med de historiske rammer samt et twist af Frederiksberg. Madklubben rummer restauranten samt Ventesalen, hvor dørene kan åbnes, så I kan benyttes hele Madklubbens store areal. Her kombineres det klassisk herskabelige med en autentisk bistro-stemning, der krydres med en moderne Frederiksberg-vibe. Derfor er der højt til loftet, lyse vægge, stuk, charmerende krummelurer, mondæne døråbninger, mørke plankegulve, rød- og hvidstribede sofaer, fletstole, røde træstole, Wegners klassiske Y-stole, en moderne bar med turkisgrønne fliser samt nye og gamle billeder, der alt sammen giver hele Madklubben sin unikke udstråling og atmosfære, hvor der er hyggeligt og behageligt. Samtidig kaster de store åbne vinduespartier massere af naturligt lys ind i lokalerne, og giver en smuk udsigt til hjertet af Frederiksberg, hvilket også medvirker til den rummelige fornemmelse og lyse atmosfære. Med højt til loftet og rummelighed er Madklubben ideel til store arrangementer, hvor der er rigelig med plads til, at alle gæster kan boltre sig. Madklubben er fleksibel og kan udnyttes så lokalerne matcher individuelle præferencer.
Faciliteter
Wifi
Bordopstillinger