Familiesalen er et historisk og ikonisk lokale, hvor slottets anegalleri pryder rummets fire vægge. Salen fremstår i original form fra 1740, hvor anegalleriet er nænsomt bevaret og med stor respekt for datidens fineste kunst og kultur. I Familiesalen finder du en omfattende samling af slægtsportrætter, der fortæller historien om slottets mange fremtrædende personligheder gennem tiderne. Samlingen betragtes som et af Europas fineste anegallerier, og fremtræder som et helt unikt og autentisk lokale, hvor I træder ind i et stykke Danmarkshistorie. Familiesalen er, med denne unikke samling, et særpræget og ekstravagant lokale, der byder på noget, som ikke findes andre steder. Foruden anegalleriet, er indretningen holdt i en autentisk og herskabelig stil med lysekroner, elegante guldstole med røde veloursæder, stuk og plankegulve. Fra de store vinduer trækkes udsigten til den historiske slotspark med ind i lokalet, som sætter prikken over i'et på den autentiske atmosfære. Med sin kunsthistoriske værdi og historiske rammer, er Familiesalen velegnet til mindre og mellemstore arrangementer.
Faciliteter
Wifi, Lærred, Lydanlæg, Mikrofon, Projektor
Bordopstillinger