Svøbsk musikalske fortællinger
Profil
Svøbsk - Årets Rootsnavn, DMA 2023
Svøbsk elsker at spille og at formidle og udbyder tre koncertforedrag, hvor vi kombinerer koncert og fortællinger. Koncertforedraget kan variere i længde fra 30 min til 90 minutter:
1) Folkemusikken og kirken
Vi fører lytteren igennem den fascinerende historie om folkemusikkens sammenspil med kirken fra før reformationen og op til i dag. I dette foredrag kommer publikum til at opleve smukke ligsalmer, åndelige viser, finurlige skæmteviser, historier om kalkmalerier, dans i kirken, samt fælles salmesang.
”SVØBSK fortæller med humor, nærvær og stor musikalitet om folkemusikkens forbindelser til kirken gennem tiden – kan varmt anbefales!” Jonas Hunt, Domkantor i Ribe
2) Klezmermusikken (Den gribende historie om den jødiske folkemusik i Europa).
Svøbsk har en forkærlighed for klezmermusikken – den jødiske folkemusik med rødder i østeuropa. Vi spiller forskellige eksempler fra den righoldige skattekiste af klezmermusik og fortæller om den særegne tradition, Klezmorims (spillemændende) og musikkens fascinerende historie og udvikling frem til i dag.
3) Folkemusikken i Danmark og vores nabolande
Den danske folkemusik har sit eget særkende og lokale variationer, men har altid været under stærk indflydelse af musikken fra vores nabolande. Hør den spændende historie. Vi spiller en masse folkemusikeksempler undervejs og fortæller om spillemænd, spillestil og traditioner. For få generationer siden havde hver egn sin musik, dans og traditioner som de lokale spillemænd kendte. Tiderne skiftede og disse egns-traditioner er næsten forsvundet i dag. Svøbsk vil gerne invitere jer til en musikalsk rejse fra dengang til nu med fantastisk musik, sange, dans og sjove historier der er overleveret fra tidernes spillemænd. Svøbsk slutter af med at svare på spørgsmålet: Hvor er den danske folkemusik i dag?
Line-up:
Maren Hallberg - harmonika, sang
Jørgen Dickmeiss - violin, guitar, mandolin, sang
Kontakt Svøbsk musikalske fortællinger
Kontakt Svøbsk musikalske fortællinger via formularen her, så vil Svøbsk musikalske fortællinger vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.