Thomas C. Krohn
Profil
Velkommen til Mine Foredrag – Hvor Fiktion Møder Virkelighed
Mine foredrag kombinerer historiefortælling, videnskab og spænding. Med en baggrund som forsker, biolog og forfatter tager jeg mit publikum med på en rejse, hvor realistiske scenarier og hypotetiske "Tænk nu hvis..."-spørgsmål bliver til engagerende oplæg.
MØD EN PSYKOPAT
Kender du én?
De lyver uden at blinke. De manipulerer uden at føle skyld. Og de er meget bedre til at skjule det, end du tror.
Psykopater er ikke kun figurer fra thrillerromaner. De går i skole, har venner og er næsten umulige at gennemskue, indtil det er for sent. Men hvad endetegner egentlig en psykopat? Hvad driver dem? Og hvorfor ender vi så ofte med at blive trukket ind i deres spil uden at opdage det?
Thomas C. Krohn er neurobiolog og thrillerforfatter. Med afsæt i sin psykologiske thriller Med alle midler dykker han ned i psykopatens tankegang og manipulerende adfærd med autentiske eksempler fra virkeligheden. Han vender også spørgsmålet på hovedet: hvad sker der, når psykopaten ikke er skurken?
Du går hjem med konkret viden om, hvordan du genkender og gennemskuer dem.
KAN DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING REDDE VERDEN?
Klimakrisen er din generations problem. Men måske også din generations løsning.
Vi hører hele tiden om, hvad der går galt. Stigende temperaturer, ekstreme vejrfænomener og fossile brændstoffer. Men hvad kan vi gøre ved det? Kan vi undvære olie og gas? Og er der stadig tid til at nå det?
Thomas C. Krohn er biolog og forsker og giver et løsningsorienteret blik på de teknologier, der faktisk kan flytte noget. Han præsenterer, hvad der skal til for at forhindre temperaturstigninger, og hvordan en bæredygtig fremtid konkret ser ud. Ingen dommedagsprofetier. Ingen politiske dagsordener. Kun konkret viden om, hvad der er muligt, og hvad der mangler for at vi kan nå det.
Du går hjem med et nuanceret og fagligt funderet billede af klimakrisens løsninger.
TAG MED PÅ EN TUR TIL FREMTIDEN
Hvordan ser dit liv ud i fremtiden?
Hvilke jobs findes, og hvilke er forsvundet? Hvordan bor vi, rejser vi og spiser vi? Og hvad betyder det for de valg, du træffer lige nu?
Med inspiration fra sin bog Her er dit liv - 2035 tager Thomas C. Krohn dig med ind i fremtiden. Han ser konkret på joblandskabet og ny teknologi, boligindretning og livsstil, ændrede spisevaner, sundhed og transport. Ikke science fiction, men realistiske scenarier baseret på de tendenser og teknologier, der allerede er i gang i dag.
Han præsenterer, hvad der skal til for, at fremtidsscenarierne bliver til virkelighed, og giver dig et perspektiv på de valg og muligheder, du står overfor.
Du går hjem med et konkret billede af den verden, du er ved at træde ind i.
Anmeldelser ( 5,0 ud af 5 baseret på 3 anmeldelser )
Meget interessant og vel gennemført
Der var fulde huse og selve foredraget var super interessant. Det var veldisponeret i forhold til indhold, tid og fremførelse.
Der mangler ikke noget.
TAK Thomas Krohn for dit fantastiske foredrag. Det har mange facetter som går fra spændende, trist, hårrejsende, tankevækkende og sjovt
Så hvis man vil have et foredrag der rummer det meste, kan du roligt tage dette "Mød en psykopat".
Nu glæder jeg mig bare til at komme igang med at læse bogen "Med alle midler", her på de mørke vinteraftner.
Varme anbefalinger herfra.
Engageret og inspirerende
Under overskriften Forfatterblod fik et kræsent publikum, der forventer mere 'verdslig' underholdning, en positiv overraskelse hvor Thomas' medrivende fortæller om sin slægt, om 'forfattergenet', om at udgive bøger på eget forlag, om en standhaftig forfatter der ikke lod sig kue af nid, misundelse og tidsåndens dobbeltmoral. Thomas fortæller om sine egne værker på en meget klædelig ydmyg måde, men dog så man bliver 'sulten' efter at undersøge skriverierne fra hans hånd.
Efter foredraget gik snakken lystigt, hvilket altid indikerer en succes. Alle kunne gå inspireret hjem.
Kontakt Thomas C. Krohn
Kontakt Thomas C. Krohn via formularen her, så vil Thomas C. Krohn vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.