Tilbage til Fremtiden med Rumpistol
Profil
Elektronisk musik for børn (og voksne!)
Tag dine børn med på en tidsrejse igennem 80 års elektronisk musik, når Rumpistol inviterer til klanglig historietime og musikalsk legestue.
Elektronisk musik for børn (og voksne!)
Rumpistol præsenterer 'Tilbage til Fremtiden'
Tag dine børn med på en tidsrejse igennem 80 års elektronisk musik, når den elektroniske musiker og komponist Rumpistol inviterer til klanglig historietime og musikalsk legestue. Rumpistol introducerer et dj-sæt bestående af alt lige fra George Antheil's Ballet Mécanique (1924) over Raymond Scott's reklamemusik fra 60'erne, synthesizermusik med Kraftwerk og Jean-Michel Jarre i 70'erne og videre frem til i dag.
Gennem den musikalske tidsrejse bliver børnene introduceret til elektronisk musik som kredser om temaer som teknologi, rumfart, synthesizere, robotter og meget andet.
I et sjovt og publikums-involverende show får Rumpistol skabt en forståelse af fortidens og nutidens teknologiske landvindinger, samt givet børnene en mulighed for selv at spille med.
"Rumpistol: Tilbage til Fremtiden" har to gange været nomineret til en Danish Music Award i kategorien Årets Børnejazznavn (2014 og 2017) og har bl.a. besøgt Copenhagen Jazz Festival, Teater Vestvolden, Strøm Festival, Film i Skoven (Århus) samt Vinterjazz rundt omkring i landet, bl.a i Kolding, Vejen, Odense, Horsens & Taastrup.
Varighed: 30 til 60 minutter.
Målgruppe: 5 til 12 år plus deres forældre/bedsteforældre.
Kontakt Tilbage til Fremtiden med Rumpistol
Kontakt Tilbage til Fremtiden med Rumpistol via formularen her, så vil Tilbage til Fremtiden med Rumpistol vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.