Find lokaler til dit næste event

Mødelokaler på Lolland

Faciliteter

Teknisk udstyr
Handicapvenligt
Børnevenligt
Spil & underholdning
Udendørs omgivelser
Certificeringer og aftaler
Mad og drikke

Afhold et inspirerende møde på Lolland der fremmer virksomhedens produktivitet

Skab professionelle møder i inspirerende omgivelser på Lolland

Lolland byder på en bred vifte af mødelokaler, der kombinerer ro, naturskønne rammer og moderne faciliteter. Uanset om I planlægger et mindre bestyrelsesmøde, et internt afdelingsmøde med teambuilding eller et større koncernmøde, findes der lokaler til møder på Lolland, der matcher netop jeres behov. Fra kystnære udsigter til historiske bygninger og grønne omgivelser; Lolland er et oplagt valg for virksomheder, der ønsker et møde med både fokus og nærvær.

Mødelokaler på Lolland med plads til alle jeres behov

Mødelokaler på Lolland spænder vidt og bredt; fra intime rum til strategiske samtaler til rummelige lokaler med plads til hele organisationen. Nogle lokationer byder på moderne AV-udstyr og fleksibel indretning, mens andre lokker med rolig natur og plads til refleksion. Der findes faciliteter både i bynære miljøer og i rolige omgivelser tæt på fjorde, søer og skovområder. Mange mødelokaler tilbyder samtidig forplejning, parkeringspladser og god adgang til offentlig transport, så det er nemt for deltagerne at møde op, uanset hvor de kommer fra.

Oplev de mest populære byer på Lolland for afholdelse af møder

Nakskov: Nakskov er Lollands største by og byder på mødelokaler tæt ved havnen med udsigt over Nakskov Fjord. Fjorden og det omkringliggende grønne landskab skaber en fredelig atmosfære, ideel til strategiske møder eller kreative processer. Byen har gode busforbindelser og hurtig adgang til motorvej E47.

Maribo: Midt i naturskønne omgivelser ligger Maribo, hvor I finder mødelokaler med udsigt til Maribo Søndersø og Domkirken. Her kan I kombinere møderne med gåture i Maribosøerne Naturpark, perfekt til refleksion og teambuilding. Byens station har forbindelse til både Rødby og København, og der er let adgang til motorvejen.

Sakskøbing: Sakskøbing er en rolig og charmerende by med mødelokaler nær Sakskøbing Fjord og tæt på det karakteristiske vandtårn dekoreret af Per Arnoldi. Det er et oplagt valg til mindre møder og workshops, hvor fordybelse og nærvær er centralt. Beliggenheden tæt på Sydmotorvejen gør det let for deltagere at ankomme.

Rødby: Rødby er et knudepunkt for både danske og internationale møder, især med Femern Bælt-forbindelsen og færgeterminalen i Rødbyhavn tæt på. Mødelokaler nær havet giver en unik udsigt og mulighed for at trække frisk luft i pauserne. Lokationen er ideel til virksomheder med partnere i Tyskland eller Sydsjælland.

Nysted: Nysted byder på eksklusive rammer for møder i fredelige omgivelser. Her ligger mødelokaler tæt ved Østersøen og i nærheden af Aalholm Slot; perfekt til jer, der ønsker et særligt og historisk præg. Byen egner sig særligt godt til ledelsesmøder eller mindre forsamlinger, hvor omgivelserne gerne må inspirere.

FAQ – Booking af mødelokaler på Lolland

1. Hvad koster det at leje et mødelokale?

Prisen varierer alt efter lokalets størrelse, beliggenhed og faciliteter. Generelt kan I forvente disse prislejer:
• Små møder og bestyrelsesmøder: 200–500 kr. pr. deltager.
• Mellemstore virksomhedsmøder: 500–1.000 kr. pr. deltager.
• Større koncernmøder eller heldagsevents: Op til 1.500–2.500 kr. pr. deltager.
Husk at tjekke, hvad prisen inkluderer f.eks. forplejning, AV-udstyr og teknisk assistance.

2. Hvilke faciliteter bør et godt mødelokale have?

De vigtigste faciliteter afhænger af det specifikke møde I planlægger, men typisk efterspørges:
• AV-udstyr: Projektor, skærm, mikrofon og lydsystem.
• Whiteboard og flipover: Til noter, brainstorms og præsentationer.
• Stærk WiFi og strømudtag: Uundværligt til digitale møder og laptops.
• Loungeområder: Til uformelle pauser og netværk.
• Forplejning: Morgenmad, frokost, kaffe og snacks.
• Møbelopsætning: Mulighed for biograf-, U-, eller gruppeopstilling.
Spørg altid ind til, hvordan lokalet kan tilpasses netop jeres behov.

3. Hvad er typisk inkluderet i lejeprisen for mødelokaler?

Dette er forskelligt fra udbyder til udbyder og mødelokale til mødelokale. De fleste mødelokaler tilbyder dog en grundpakke, der kan inkludere:
• Møbler og opsætning: Borde, stole og ønsket bordopstilling.
• Standard AV-udstyr: Skærm, projektor og lyd.
• Kaffe, te og isvand: Ofte ad libitum hele dagen.
• Reception og bemanding: Hjælp ved ankomst og teknisk support.
• Slutrengøring: Lokalet ryddes op efter endt møde.
Det er en god idé at få en oversigt med præcis information om, hvad der er inkluderet.

4. Kan vi selv vælge forplejning?

Ja, men mulighederne varierer fra sted til sted:
• Egen forplejning: Nogle steder tillader det, dog ofte mod gebyr.
• Intern catering: Mange tilbyder komplette mødepakker inkl. mad og drikke.
• Ekstern catering: Kan være en mulighed, hvis det aftales på forhånd.
Sørg for at afklare dette i god tid, især ved særlige diæter eller allergier.

5. Hvornår bør man booke et mødelokale?

Tidspunktet afhænger af mødestørrelse og sæson:
• Store eller eksterne møder: Minimum 2–6 måneder i forvejen.
• Mindre interne møder: 2–4 uger er ofte tilstrækkeligt.
Populære dage (tirsdag–torsdag) og sæsoner (forår og efterår) bør bookes i ekstra god tid.

6. Hvilke mødelokaler er bedst til teambuilding?

Hvis I kombinerer møde med aktiviteter, så overvej:
• Lokaler med adgang til natur: Perfekt til udendørs teambuilding.
• Steder med aktivitetstilbud: Fx klatring, madlavning eller escape rooms.
• Fleksible faciliteter: Rum til både møde og aktiviteter, f.eks. loungeområder og udearealer.
Der findes også venues, som tilbyder færdige teambuilding-pakker.

7. Hvilke faciliteter skal mødelokale til hybrid- eller online-møder have?

Vælg et lokale med god teknisk infrastruktur:
• Hurtigt og stabilt internet: Minimum 100 Mbit/s anbefales.
• AV-setup til streaming: Kamera, mikrofon og højtalere.
• Teknisk support: Nogle steder tilbyder en tekniker under hele mødet.
Spørg ind til udbyderens faciliteter, så I sikrer at mødelokalet har det nødvendige udstyr, for at kunne afholde et vellykket hybrid- eller online-møde. Hør evt. også ind til platformskompatibilitet som eksempelvis Zoom, Teams, Google Meet m.m.

8. Er der forskel på mødelokaler til interne og eksterne møder?

Ja, her er nogle typiske forskelle:
• Interne møder: Fokus på funktionalitet, brainstorming og gruppearbejde.
• Eksterne møder: Ofte repræsentative omgivelser, høj service og god forplejning.
• Konference og pitch: Større behov for professionelt AV-setup og scenelys.
Overvej stemning og signalværdi – særligt når eksterne partnere deltager.

9. Kan mødelokalet tilpasses vores behov?

De fleste steder er fleksible, så I kan skræddersy rummet:
• Indretning: U-, gruppe-, café- eller biografopsætning.
• Tidsrammer: Halvdag, heldag eller flere dage med overnatning.
• Branding og materialer: Mulighed for roll-ups, bannere og skærmgrafik.
Spørg udlejeren om mulighederne for tilpasning efter jeres ønsker og behov.

10. Er der mulighed for overnatning?

Ja, mange mødelokationer tilbyder:
• Egne værelser: Praktisk ved flerdagsmøder eller kursusophold.
• Samarbejde med hoteller: Rabat og transportløsninger kan ofte arrangeres.
• Pakker med helpension: Praktisk og budgetvenligt.
Det kan give ro og bedre netværk, især hvis deltagerne kommer langvejs fra.

11. Hvad gør et mødelokale professionelt og indbydende?

Et godt mødelokale skal understøtte fokus, komfort og effektivitet:
• God akustik og belysning: Giver energi og koncentration.
• Ergonomiske møbler: Særligt vigtigt ved heldagsmøder.
• Velkomst og service: Professionel modtagelse giver en god start.
• Rene, lyse omgivelser: Øger deltagernes engagement.
Overvej desuden adgangsforhold og parkeringsmuligheder.

12. Hvordan gør vi mødet mere inspirerende?

Det afhænger først og fremmest af, hvilket møde I planlægger; er det et internt afdelingsmøde eller et ekstraordinært møde med vigtige forretningspartnere. Dog er her nogle fælles tiltag, der kan gøre selv de mindre spændende møder til en iøjnefaldende oplevelse:
• Start dagen med noget uventet: Morgenyoga, inspirerende oplæg eller musik.
• Skift rammer i løbet af dagen: Pauser i haven, walk & talk eller breakout rooms.
• Skab en rød tråd: Tema, visuel identitet eller fælles mission.
Et inspirerende møde kan styrke både relationer og resultater, så forsøg at benytte nogle af disse forslag til at gøre jeres næste møde mere genkendelig, som deltagerne ikke glemmer lige foreløbig.