Henriette Sonne
Profil
Stemningsmusik med akustisk guitar og sang - eller dansemusik med min duo, “2ToGo” - eller begge dele.
Jeg har optrådt med guitar og sang i mange år og kan levere unik underholdning til både store og små arrangementer såvel i kirker som til fester.
Repertoiret er alsidigt og byder på en myriade af sange som vil blive husket - og som spænder lige fra den danske og internationale sangskat over nostalgiske 60' er og 70'er numre, til 80'er pop og videre til country, folk og rock.
Både lydstyrke og repertoire, er tilpasset hver enkelt arrangement.
Så skriv endelig, hvad enten du søger hyggelig akustisk stemnings musik med guitar og sang - eller hvis der skal fyres en professionel dansefest af i topklasse.
Herunder kan du lytte og kigge lidt:
Tags
Videoklip
Anmeldelser ( | af Henriette Sonne: 5,0 ud af 5 baseret på 16 anmeldelser )
Professionel og god musik!
Henriette og Anders spillede stille akustisk musik til maden og fandt el-spaden frem efter maden og gav den en på frakken. Super lyd, gode numre og en behaglig oplevelse fra start til slut.
Skøn musik satte virkelig prikken over I'et ved vort bryllup
2ToGo med Henriette i spidsen spillede virkelig op til dans ud over at levere en dejlig musik under middag. De gjorde virkelig vores dag ekstra god.
Skøn musik og dejlig sang.
Kan varmt anbefales.
5
2ToGo var fantastiske til vores bryllup. De spillede virkelig godt og Henriette har jo en skøn stemme. Under middagen spillede de dejlige stille ballader/sange - var SÅ dejligt og da vi skulle danse var de også bare SUPER gode - der var altid mange på dansegulvet, man kunne simpelthen ikke lade være med at danse. . .
Vi kan “kun” give vores allerbedste og varmeste anbefalinger. Mange af vores gæster har også virkelig rost dem for deres dygtighed, professionalisme og gode sangvalg. Hvis vi skal holde så stor fest en anden gang vil de absolut være vores valg. Tusind tak 😊
Professionelle musikere
Super god oplevelse, både med booking og personlig kontakt.
Fed danse musik. De var med til at skabe en fantastisk fest.
Fuldendte vores bryllupsfest
Fantastisk musik og sang. De var i særdeleshed med til at gøre vores store dag helt perfekt.
Kan kun anbefale 2ToGo. De var fantastiske.
Fantastisk band
Super behagelig musik under spisning, danse musik der fanger alle der kan lide at danse. Så glad for at vi valgte 2ToGo til vores fest.
Fantastisk dansemusik til 60 års fødselsdag
Alt fungerede perfekt. God kommunikation, før og ved festen, til musikerne. Gav fantastisk stemning, fik gæster til at danse hele tiden, sang og spillede så godt.
Super musik til 60 års fødselsdagsfest 🕺💃
Endelig kunne vi invitere til dobbelt 60 års fødselsdagsfest 🤩 Målet var ganske enkelt god mad og drikke samt noget fed dansemusik. Henriette og Niels levede 100 % op til vores forventninger i forhold til musik. Under middagen nød vi Henriettes dejlige sangstemme, samt både hendes og Niels’ dejlige guitarspil. Efter middagen blev der skruet op for tempoet og spillet op til dans. Det blev til fulde udnyttet af stort set alle vores gæster, som gav den fuld gas på dansegulvet. Vi giver Henriette og Niels vores varmeste anbefalinger, der skal ligeledes lyde en stor ros til dem fra mange af vores gæster 😍
Professionel lyd og sangstemme
Hvis I ønsker top professionel lyd og en sangstemme uden ”skæve toner” til jeres fest, så vælg 2ToGo. Henriette startede alene under middagen med at synge og spille guitar. Et skønt potpourri af danske og engelske sange.
Det var afdæmpet så vores gæster kunne snakke sammen under middagen.
Senere kom Niels, da der skulle spilles op til dans med hans elguitar.
Her blev lyden skruet op (som forventet) og vi dansede til et væld af blandet musik som passede til alle aldersgrupper(18-78 år).
2ToGo tilpassede musikken efter festen og stemningen og var utrolig søde til at guide os, da vores overblik forsvandt en smule i takt med at promillen steg😊
Vi er mere end tilfredse. Vi vil absolut anbefale 2ToGo.
Det helt rigtige valg til vores guldbryllupsfest.
Henriette synger og spiller dejligt under maden og hun er dygtig til at aflæse stemningen og gæsternes ønsker.
Efter maden kom Niels til med el guitar. De gav den fuld gas og fik alle ud på dansegulvet.
Stor ros fra gæsterne.
Tak for jeres store bidrag til at gøre det til en uforglemmelig fest.
Vi anbefaler 2ToGo på det varmeste.
Til super solisten Henriette Sonne
Med din fantastiske stemme og guitar gjorde du vores eftermiddag efter vielsen uforglemmelig.
Du spillede et par timer i vores have, med en perlerække af dejlige cover numre, som vores gæster nød at lytte på, mens champagnen og bryllups kagen blev nydt.
Det har virkelig gjort indtryk. Og det er strømmet ind med meget positiv ros til dig.
Ja selv naboer omkring som ikke var med til festen sad på deres terrasser og nød din musik.
Vi giver dig vores aller bedste anbefalinger og håber at både vi og andre får lov at høre dig igen.
Tak for musikken.
Et brag af en fest - tusind tak
Tusind tak for et brag af en fest til 2ToGo ved vort bryllup den 20. juni 2020. Super god og hurtig kontakt med Henriette, og detaljerne kom nemt på plads. Henriette førte os elegant igennem middagen, super godt tilpasset os, og vores gæster, og Henriette havde en god fornemmelse af stemningen. Efter kaffen kom Niels på sammen med Henriette, og så blev der fyret op til dans, og gulvet var fyldt fra start til slut. Både de unge og ældre have en fantastisk aften/nat. Så tusind tak til 2ToGo til et brag af en fest, og skulle vi gøre det om, ville I helt klart være vores første valg.
Vores varmeste anbefalinger fra Betina og Per
Fantastisk
I var fantastiske og de tilbagemeldinger vi har fået er godt gået på fantastisk musik.
Naboen sagde det er noget andet end når “Peter pedaltramp” spiller til fest.
Men det er jo også et stort cadeau at vi gentog succesen med dig som musiker både da Morten fyldte 50 og nu 60. Så vi er mega meget tilfredse 😄👏🏻👍🏻
Vi ses til hans 70 år 🤣
Skøn musik til festen
2ToGo er et par meget dygtige musikere, der kan skabe en skøn stemning. Vores kobberbryllup fik lige det musikalske twist vi ønskede os. Varme anbefalinger herfra.
Henriette Sonnes duo 2ToGo gav forrygende fest
Henriette leverede dejlig dinermusik, med alle de gode sange hvor hun akkompagnerede sig selv på guitar. Det var muligt at føre en samtale under middagen, men sangene gav også lyst til at synge med.
Efter middagen spillede Henriette og Niels op til dans (2ToGo), hvor de leverede en sand strøm af de kendte hits på en super professionel måde. Dansegulvet var fyldt uafbrudt. Rigtig mange gæster var virkelig imponerede. Min søster planlægger at booke 2ToGo til deres kommende fest! Duoen kan varmt anbefales hvis man vil have gang i festen!!
Rigtig god stemning
Min mand og jeg har for nyligt holdt sølvbryllupsfest på Rødekro Kro.
Det var kroen der skulle finde musikken. Jeg vil gerne indrømme at jeg var en smule skeptisk, men det var der absolut ingen grund til, hold op hvor var de gode.
Henriette var alene under middagen, hvor hun virkelig underholdte godt. Gode sange, ikke det sædvanlige "suppe steg is" musik.
Vores gæster var en god blanding i alle aldre, der var noget for alle og så synger Henriette jo bare skide godt.
Efter middagen kom guitaristen og så blev der sparket godt gang i den på dansegulvet.
Der var rigtig god stemning og 2ToGo formåede virkelig at få os som sølvbrudepar til føle, at dette var vores fest.
Vi har efterfølgende fået rigtig mange positive ord omkring musikken af vores gæster.
Jeg ville uden tvivl booke dem igen.
Kontakt Henriette Sonne
Kontakt Henriette Sonne via formularen her, så vil Henriette Sonne vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.