Baktrak Duo

Prisniveau

Kr. 6.000 - 12.000

Hjemby

Områder

Varighed

2 x 45

Profil

Om Baktrak Duo

Baktrak Duo er et tomandsorkester, der kan komme de steder, du sidst forventer, et orkester kan komme! De kan brase ind til fødselsdags- eller firmafesten uden varsel og levere et indslag med nogle favoritnumre, udsat for deres egen unikke tolkningsevne. De kan dukke op på stranden, på torvet, i haven, eller i indkørslen, klar til morgenmusik. De er heldigvis stuerene nok til at kunne færdes indendørs også. Uden behov for strømstik eller tid til opstilling. Baktrak Duos tekniske setup er nemlig designet til at være klar med det samme.

Skal Baktrak Duo optræde fra en størrre scene har de også et setup til det, med trådløs forstærkning over husets eller ejet anlæg, der tillader dem at gøre, hvad de gør bedst, ud over at spille musik: nemlig at bevæge sig. Og ikke kun på scenen. Baktrak Duo tager ofte musikken hen til publikum, byder op til dans eller til at synge med. Det eneste, de ikke kan er at stå stille. Baktrak Duo er nemlig to musikalske fyrre med meget rastløse ben. Og det smitter! Se, om du kan sidde stille når det er selve musikerne, der leder kædedansen.

Glem alt, hvad du tror, du ved om harmonika og trommer. Baktrak Duo kan lyde som alt muligt og takle numre, som du aldrig havde forestillet dig, kunne spilles på harmonika og trommer: rock klassikere, 70'er funk, hiphop, latin, crooner-jazz. Derudover kan de selvfølgelig levere masser af danske og internationale favoritter, som man kan skråle med på. Med tilsammen ca. 80 års erfaring i musikbranchen kan Phil Nice (harmonika, sang) og Thomas Rubin (trommer, kor) spille så mange sange, at de ofte overrasker sig selv og hinanden med de ting, de kender, halvt kender og næsten kender.
Baktrak duo kan sagtens udvide til trio med diverse solister på saxofon, violin, trompet og meget andet, afhængigt af stilart og ønsket stemning.

Videoklip


Kontakt Baktrak Duo

Kontakt Baktrak Duo via formularen her, så vil Baktrak Duo vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.