Festkompagniet er orkestret med smittende spilleglæde og energi. Repertoiret spænder over alt fra rock til pop - en god blanding af de største hits fra de seneste 4 årtier.
Showet leveres med musikalsk overskud og højt humør, der virker som en magnet på dansegulvet.
Alle dem der danser, danser godt. Siden 2013 har vi leveret underholdning i topkvalitet til enhver festlig begivenhed og sat ild i dansegulve landet over. Om du er danmarksmester i standard latin eller er mest vant til at stå i baren, så snør skoene og lad Festkompagniet sætte gang i festen.
Gymnasiefest, firmafest, bryllup eller julefrokost? Vi er klar til at levere underholdningen til jeres fest. Kompagniet er 6 mand højt, erfarne, velspillende og har hele pakken.
Tidligere arrangør skriver:
“Tusind tak for at I i går var med til at gøre vores kobberbryllups-fest helt igennem fantastisk. Hvor var I bare gode. Vildt dygtige musikere, fantastisk musik og I var samtidig hyggelige, da jeres sangerinden små-snakkede lidt imellem numrene. Og en kæmpe ros for jeres lyd. Musikken var så tilpas at man kunne tale sammen imens I spillede. Topkarakter herfra og de bedste anbefalinger.”
Vi har base i Aarhus, men kører gerne ud til jer!