KAAD Partyband
Prisniveau
Hjemby
Områder
Varighed
Profil
🍒 SPRØDE HITS TIL DIN NÆSTE FEST? 🍒
Går du og drømmer om spændstige hits, som kan sparke godt gang i dansegulvet? - frygt ej, Aarhus' kaadeste partyband er klar til at fyre op for den gode stemning til din næste store fest!
Vi er KAAD, et Aarhus baseret partyband med god kemi og sans for rytmik 🥳 - vi bestræber os på at give dig og dine gæster en formidabel oplevelse som I sent vil glemme!
Med afsæt i både danske og engelske hits fra 80'erne og opefter danner vi rammerne for en dejlig aften til en bred målgruppe. Vi gør meget ud af at udforme set-listerne således at succesraten for at flest muligt synger og danser med er i top 🧡.
Derudover gør vi en dyd ud af, selv at have en fest på scenen, hvilket helt sikkert vil smitte - denne gensidige energi synes vi er vigtig (og den er garanteret med de to tøser i front) 🧚🏽♀️.
KAAD Partyband spillede for første gang sammen i 2022 og har siden spillet til både bryllupper, fødselsdage og firmafest! 🕺🏼
Bandet består i dag (2025) af seks skønne individer:
-Ingeborg Ringblom (sang) 💃🏽.
-Johanna Mosbech (kor, trompet og percussion) 🎺.
-Nikolaj Frehr (guitar) 🎸.
-Jonathan Woetmann (klaver og kor) 🎹.
-Emil Lund (bas) 😏.
-Mathias Ploug (trommer) 🥁.
Vi kender hinanden på kryds og tværs, både fra andre bandsammenhænge, højskole og Musikvidenskabs studiet i Aarhus. Vi er alle rigtig gode venner og har derfor en skøn kemi både i og uden for øvelokalet - denne skinner særligt igennem, når vi er ude på job 🌸.
Kåd betyder munter, veloplagt og ivrig på en løssluppen måde.. skal den stemning realiseres til din næste store fest? 🥳
Så tøv endelig ikke med at tage kontakt for et uforpligtende tilbud om realisering af dine musikalske drømme!
Vi er desuden meget lydhøre overfor eventuelle sangønsker, hvis du tillægger en eller flere sange særlig betydning ✨.
Kæmpe krammer fra
Ingeborg, Johanna, Nikolaj, Jonathan, Emil og Mathias
KAAD Partyband
Videoklip
Kontakt KAAD Partyband
Kontakt KAAD Partyband via formularen her, så vil KAAD Partyband vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.