Havfruerne
Profil
Havfruerne er Danmarks nye brune skud på stammen. Det bedste af den danske brune sangskat fra dengang mor var dreng, bliver behandlet med kærlighed af fire professionelle sangerinder med hver deres forskelligheder.
Gammel dansk på nye dåser.
De 4 syngende veninder har rodet i den danske sangskattekiste, og har i fællesskab støvet en masse gamle danske klassikere af, så de igen kan få lov at skinne brunt og flot.
Sparsomt akkompagneret og med fokus på vokalharmonier indtager de dansktopscenen med deres personlige fortolkninger af gamle danske evergreens og med stor kærlighed til både musikken og hinanden.
Repertoiret er en bred vifte danske perler der spænder vidt fra Kai Normann Andersen til Gitte Hænning, Daimi, The Donkeys, John Mogensen, Otto Brandenburg, Bamses Venner, Poul Krebs og derudaf. Derudover et par hjemmestrikkede sange og danske bud på amerikanske klassikere.
Du skal hyre Havfruerne hvis du ønsker en uforglemmelig aften med højt humør, nostalgi og varme.
Kontakt Havfruerne
Kontakt Havfruerne via formularen her, så vil Havfruerne vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.