Helle Asmild

Prisniveau

Kr. 3.000 - 7.000

Hjemby

Områder

Varighed

2 x 45 minutter

Profil

Helle Asmild er en erfaren foredragsholder, historiefortæller og musiker. Hun er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium.
Hun optræder alene eller som del af en duo og har igennem mange år optrådt i kirker og sognegårde, på højskoler og efterskoler, til kulturdage og andre kulturarrangementer, for foredragsforeninger, pensionistklubber, seniorklubber m.m.
I 2023 skrev Herning Folkeblad: ”Fremragende og medrivende præsentation, gribende fortælling, formidlet poetisk, følsomt og nærværende”
Helle Asmild optræder bl.a. med følgende:

1: "Et lille lys i et stort mørke - Armenien og Karen Jeppe."
En teaterfortælling med musik.
Hvorfor kender danskerne ikke deres egen helt?
Hør, hvordan en lille dansk kvinde tændte lys i mørket for så mange mennesker efter folkemordet på armenierne, at hun bliver kaldt for "Armeniernes Moder Theresa.”
Sammen med sin datter Amalie Malmgren Asmild væver Helle Asmild armensk musik væves sammen med historiefortælling og teater i forestillingen om den danske heltinde Karen Jeppe, der i starten af 1900-tallet reddede mere end 1800 armeniere ud af slaveri og tvangsægteskaber, og som stadig hyldes langt fra Danmarks grænser. Det er en musikfortælling om kulturmøde, skæbne og selvopofrelse. En historie om at gå sin egen vej og om aldrig at give op.
Forestillingen har været holdt i mange kirker og på højskoler, i foredragsforeninger og på festivaller, og alle steder har publikum fået en stor oplevelse, der har gjort dem klogere på den menneskelige natur, historien, kulturmøder og kulturforskelle.

2: Fortællinger fra et rejseliv - og fra livet sammen med dem, der kommer rejsende
Et foredrag med musik og med morsomme og absurde rejseberetninger om glæden ved at møde andre mennesker, både når man selv rejser, og når de gør.
Musikken som Helle Asmild spiller på sin harmonika, er fra de steder, hvor hun har været.
Hvordan er det at rejse 400 km i en bus stående på ét ben eller at skulle forklare en mand fra Afrika, at et barn godt kan have 2 mødre i Danmark, selvom polygami er forbudt?
Morsomme fortællinger om, hvad man risikerer at opleve, når man kommer til et land, hvor folk ryster på hovedet hver gang, de mener ”ja” – og hvordan man finder en grimasse, der kan passe, når bjørnetrækkeren tager sin bjørn med ind i sporvognen.
Helle Asmild har også haft folk fra andre verdensdele boende i sit hjem: En musiker fra Afrika og en flygtning fra Syrien.
Hvad stiller man egentlig op, når gæsten føler sig snydt ved middagsbordet, fordi nogen har taget fiskehovedet, og hvordan forklarer man et menneske fra anden kultur, hvorfor vi gør tingene, som vi gør, når man dybest set ikke aner det selv?
Livet er en rejse fuld af misforståelser, men det er også en rejse fyldt med dyb forståelse og gensidig respekt.
Musikforedraget har været holdt mange gange i foreningsregi, til sogneaftener, på lokalcentre og i pensionistforeninger, og publikum er gået hjem med et smil på læben, øget kulturforståelse og spændende og anderledes billeder på "den indre nethinde."

3. En fremmed forsøger at forstå – en musikfortælling om at mødes
En tankevækkende fortælling om et møde mellem to mennesker fra to meget forskellige kulturer.
Forestillingen er en vekselvirkning mellem musik og fortælling.
Vi taler så tit om at se tingene fra begge sider, men hvornår gør vi det?
Beretningen om Helle Asmilds møde med en flygtning er kun halvdelen af foredraget, for efter pausen fortæller hun, hvad han oplevede, da han mødte hende.
Det viser sig at være to ganske forskellige historier, som tilsammen giver en ny mening – hvem er det egentlig, der er fremmed?
Kun ét af musikstykkerne er dansk folkemusik, mens resten er mellemøstlig eller europæisk, og opgaven til publikum er:
Find Holger – hvilket stykke er det danske?
Burde det ikke være en smal sag at udpege vores egen folkemusik imellem det arabiske, tyrkiske og bulgarske?
Musikforedraget har været holdt ved sogneaftener og kirkehøjskoler, på folkeuniversitetet samt i foredrags- og pensionistforeninger, hvor det har øget nysgerrigheden omkring kultur - både fremmede kulturer og vores egen.

4. En Flygtnings Fortælling
Hør hvad der skete, da Helle Asmild lod en ung syrisk flygtning flytte ind i sin familie og satte sig for at hjælpe ham med at finde ud af, hvad der var sket med hans bror, der forsvandt på turen over Middelhavet.
Et rørende indblik i en menneskeskæbne og en fortælling om håb og savn
– men også om tilgivelsens frisættende kraft.
”En Flygtnings Fortælling” er historien om en flugt og om et møde med Danmark. Det er en stærk og rørende beretning om en flygtnings kamp for at overleve og tilpasse sig dansk kultur samtidig med, at han prøver at få vished om sin brors skæbne – den bror der forsvandt på turen over Middelhavet.
Det er et foredrag, der rører ved vores medmenneskelighed og får os til at se os selv og vores liv i et nyt perspektiv.
Et indblik i en menneskeskæbne – et hurtigt glimt ned i en afgrund af forskellighed, hvor der viser sig at være mange ting, vi kan genkende.
Fortælleforedraget har været holdt i talrige kirker og sognegårde, på højskoledage og i foredragsforeninger, hvor det har givet publikum en større forståelse for flygtninge, integration og kulturmøder.

Tags


Videoklip


Tags


Kontakt Helle Asmild

Kontakt Helle Asmild via formularen her, så vil Helle Asmild vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.