DJ Jonas Bonnerup

Svarprocent

100 %

Svartid

Inden for 1 dag

DJ Jonas Bonnerup

Prisniveau

Kr. 4.000 - 10.000

Hjemby

Områder

Varighed

1-12 timer

Profil

JONAS BONNERUP SOM DJ
Som udgangspunkt så er jeg blot en erfaren DJ, som der findes så mange andre gode af.
Dog vil jeg alligevel mene at jeg skiller mig lidt ud. Jeg er ret skarp til at kunne læse dine gæster og deres energiniveau under festen. Helt ærligt, så spiller jeg ca. 70% af de samme gode sange feks. til et bryllup. Der er dog meget forskel på hvornår jeg spiller hvilke, hvilke der undlades og hvilke genre der skal have mere kærlighed. Det afhænger af dine gæsters energi som jeg nyder at gøre brug af.
Modsat mange andre af mine kollegaer, så nyder jeg at være med fra starten af middagen. Jeg er med på, at min rolle er lille i starten. Jeg er afdæmpet i lydniveauet, men jeg starter allerede her med at spore mig ind på dine gæster og langsomt bygger vi festen op sammen.
Under selve dansedelen skiller jeg mig ud med min egen energi til musikken. Jeg benytter gerne mikrofonen, hvis det giver mening. Og derudover er jeg ret solid på lufttrommer, - jeg kan simpelthen ikke lade være.
Dine og gæsternes musikønsker er selvfølgelig velkomne, og jeg er oftest klar på en udfordring.

TYPISK
Under middagen spiller jeg afdæmpet og passende dinner musik. Jeg er behjælpelig til taler, indslag og festsange samt traditioner ved bryllupper osv.
I slutningen af hovedretten kommer der lidt mere melodi på musikken og lidt man kan synge stille med på. Her vil jeg gerne, at gæsternes fødder vipper lidt.
Efter middagen spiller jeg op til dansegulvet. Jeg tilfredsstiller typisk de ældste gæster først mht. musikvalg. Derefter er det nemmere at kunne komme afsted med at spille for de yngre gæster.

HAR MORMOR LAVET EN FESTSANG?
Bare rolig, jeg har underlægnings melodier til de mest kendte festsange. Så I kan sagtens synge mormors sang.

KONTRAKT
Når du booker mig modtager du en skriftlig kontrakt, så alle er enige om, hvad der er aftalt.
Jeg er disponibel for spørgsmål løbende, men jeg plejer at tage alle detaljer ugen op til, så er det frisk i hukommelsen.

OPSÆTNING
Jeg medbringer alt udstyr selv. Du skal bare sørge for strøm.
Typisk har jeg en leverandør til opsætning. Det gør at tidlig opstilling er muligt, også hvis du først ønsker, at jeg starter efter middagen.

HJÆLP, - jeg er blevet syg.
Hvis nu, at jeg 7-9-13 bliver syg, så vil jeg benytte mit netværk og, forsøge at finde en anden kompetent mand til at varetage din fest.

HVEM ER JEG?
Til daglig laver jeg morgenradio på Radio Globus.
Her underholder jeg ugentligt over 100.000 lyttere til en god start på dagen.
Derudover er jeg leder af Campus Vejen. Her forsøger jeg at skabe fællesskab for unge på tværs af uddannelser i Vejen kommune.

Jeg har bred erfaring i at koordinere og underholde.
Jeg har spillet som DJ aktivt i 14 år, og har en bred erfaring med mange forskellige typer af fester. Heri også byfester og festivaler. Jeg har de senere år specialiseret mig i 'Voksenfester'. Og af den grund ønsker jeg ikke forespørgsler på feks. en 18 års fødselsdag. Det er der andre der er bedre til.

Konferencier:
Jeg har god erfaring med at være konferencier til diverse events og festivaler, og jeg nyder at have den rolle. Jeg har igen fokus på at mærke stemningen, få gæsterne med og sammen med dem, få taget rigtig godt imod artisten på scenen.
Jeg har sideløbende lavet både større og mindre Banko shows. Ikke 'almindelige tirsdags banko aftener' men Banko festligheder med gak og gøgl undervejs. Hey, det er da en oplagt firmaunderholdnings idé.

Derudover har jeg 12 års erfaring i restaurationsbranchen.
Heriblandt med drift i flere natklubber samt restaurant og café.
Senest har jeg fungeret som eventmanager på et konferencecenter.
Så jeg har helt sikkert et par tips eller en kontakt til at gøre dit arrangement ekstra vellykket. Du spørger bare.

Anmeldelser ( | af DJ Jonas Bonnerup: 4,9 ud af 5 baseret på 8 anmeldelser )

5
1
5

Topklasse!

Jonas er utrolig dygtig til at fange stemningen og lynhurtigt ændre retning, hvis gæsterne ikke lige er med. Vi og ALLE vores gæster har kun rosende ord til Jonas. Han gjorde det fantastisk!

Anmeldt af Maria Figen d. 13. oktober 2024
5
1
5

Fantastisk bryllups DJ!

Vi hyrede Jonas som DJ til vores bryllup, og vi følte meget hurtigt at vi var i gode hænder! Han fangede hurtigt hvad det var vi var efter og kom med gode input som vi ikke selv havde tænkt over, og var general rigtig rar at have med at gøre.

På dagen fangede han hurtigt stemningen, og hvilke sange som bedst inspirerede gæsterne til at komme på dansegulvet, og han formåede at holde stemningen oppe i næsten 6 timer! Vi har kun hørt gode ting fra vores gæster.

Vi havde fantastiske oplevelse med Jonas som vores DJ, og vi kan varmt anbefale ham!

Anmeldt af Anne Potts d. 7. august 2024
5
1
5

Gode rammer

Vi har været så tilfredse med dj'en. Musikvalg og hele molevitten var perfekt. God til at matche musik med sit publikum og få dem op på dansegulvet

Anmeldt af Marianne Maria Lund d. 4. august 2020
5
1
5

Super dygtig DJ

Jonas spillede til vores 80’er fest og det klarede han til UG. Blev rost meget af vores gæster, så vi kan varmt anbefale Jonas :-)

Anmeldt af Tina d. 23. september 2019
5
1
5

DJ til perfektion

Vi havde Jonas ude og spille til vores bryllup. Vi ønskede en fest med musik for alle aldre, og noget gæsterne kunne genkende og synge med på. Jonas leverede varen til perfektion. Jonas har bestemt evner til at afkode en stemning og tilpasse musik, lydniveau efter det.
Hvis vi nogensinde får brug for en DJ igen, vælger vi afgjort Jonas

Anmeldt af Trine Raarup Hvid Hansen d. 16. april 2019
5
1
5

5 store stjerner.

Jonas lavede en mega god danse aften til vores 50 års fødselsdagsfest. Jonas er meget professionel og skaber en fantastisk stemning.

Anmeldt af Britta K. d. 5. november 2018
5
1
5

Super!

Jonas spillede ved middagen og efterfølgende dans til vores bryllup 20. oktober 2018. Jonas var super god til at fornemme stemningen og var sjov, behagelig og festlig. Vi giver vores bedste anbefalinger!

Anmeldt af Anja Johansen d. 30. oktober 2018
4
1
5

God blandet musik

Jonas spiller godt blandet musik. Den del af gæsterne, som gerne ville danse kunne gi den gas på dansegulvet.
Dog mente nogle gæster, at musikken var lidt for høj under spisningen.

Anmeldt af Lene Johannesen d. 21. januar 2019

Kontakt DJ Jonas Bonnerup

Kontakt DJ Jonas Bonnerup via formularen her, så vil DJ Jonas Bonnerup vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.