"Kan helte vælte" - Et foredrag om PTSD
Profil
Foredrag med specialpsykolog Lena Skaar og tidligere politiassistent Andreas Hougaard. Et hudløst ærligt indblik i hvad PTSD er, hvordan det kan behandles og hvordan man kan komme videre i sit nye liv.
Andreas var politimand i hjertet og arbejdede i næsten 20 år i den blå skjorte, indtil han en ganske almindelig eftermiddag på sit arbejde pludselig knækkede midt over psykisk. Bægeret var fyldt efter mange år i tjenesten, bl.a. som del af de største politiaktioner i dansk historie fra 2002 frem til sin sygemelding i 2018. De mange voldsomme hændelser kunne ikke længere holdes på afstand. De mange tætte møder med afgrunden og livets skyggesider havde sat sig spor, helt uden at han eller sine nærmeste havde opdaget det.
Han kom i behandling hos flere psykiatere og psykologer . Han blev medicineret med antipsykotisk og antidepressivt medicin, fordi han var så dårlig og til tider suicidal. Til sidst landede han i Lokalpsykiatrien i Odense. Her blev han tildelt teamets mest erfarne traumeterapeut, specialpsykolog Lena Skaar. Det blev begyndelsen på en ny start. Deres samarbejde, Andreas' vilje til at kæmpe for sin familie og sig selv samt hans kones uvurderlige støtte, hjalp Andreas tilbage til lyset.
Foredraget forsøger at nedbryde tabuer og oplyse om PTSD. Et hudløst ærligt indblik i hvad sygdommen betyder og har af konsekvenser.
Kontakt "Kan helte vælte" - Et foredrag om PTSD
Kontakt "Kan helte vælte" - Et foredrag om PTSD via formularen her, så vil "Kan helte vælte" - Et foredrag om PTSD vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.