Karin Liltorp
Prisniveau
Hjemby
Områder
Varighed
Profil
Død er ofte et uønsket samtaleemne, men hvorfor egentlig? Karin tager hul på dette fascinerede emne, som gennem livet har fyldt meget for hende personligt- og de seneste år også professionelt. Og nej, foredraget er ikke henvendt til terminalt syge eller personer over 95 år - men til ganske almindelige mennesker i alle aldre, der kan lide at tænke over "meningen med det hele" - inklusiv døden.
”Hvordan forestiller du dig, at din begravelse skal være?” Et sådant spørgsmål bliver sjældent stillet ved familiemiddagsselskaber eller når man mødes med vennerne over en øl . Men hvorfor egentlig ikke? Som bekendt er døden en af de oplevelser, som vi alle kommer til at være fælles om. En snak om døden behøver bestemt ikke at være trist, da bevidstheden om vores endeligt oftest gør os det meget klart, hvad vi vil opnå mens vi stadig er her.
Karin har, ved siden af et job som konsulent i medicinalindustrien, et fritidsjob som ceremonileder, og varetager begravelser for mennesker, der ikke tilhører et trossamfund. Hør om, hvorfor hun har valgt dette specielle hverv, hvad ”tro” betyder som ikke-religiøs - og hvorfor hun mener at det er så vigtigt for os alle at forberede os på vores egen død. Foredraget vil blive krydret med eksempler på musik og digte, der omhandler døden.
Kontakt Karin Liltorp
Kontakt Karin Liltorp via formularen her, så vil Karin Liltorp vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.