Mijoli - Et budskab fra hjertet
Profil
Mijoli
Mit navn er Brian Nielsen og jeg er født i 1970. Jeg har haft tre blodpropper i hjertet, samt en mindre blodprop i venstre øre.
Dette har givet mig en indsigt i sektoren, på både godt og ondt. Og jeg har mærket på egen krop og sjæl, hvor vigtig den menneskelige faktor er, når man er ramt af en livstruende sygdom, mens man stadig føler sig ung.
Jeg er overbevist om, at også andre vil kunne drage nytte af min historie og mine erfaringer.
Foredrag til sundhedsvæsen:
Efter mine mange ophold på hospitaler, har jeg stiftet bekendtskab med mange forskellige faggrupper. De har på hver deres måde, gjort deres for hjælpe mig igennem mine sygdomsforløb. Med de forudsætninger, deres uddannelser, erfaringer og menneskelige egenskaber har klædt dem på til.
Og dette må siges, at have været på godt og ondt. Jeg har på egen krop mærket, hvor lidt der skal til, for at give mig roen og trygheden i forløbet. Men også, hvor lidt der skal til, for at angsten kommer, og uvisheden og utrygheden sætter ind.
Det handler om at huske "mennesket" bag sygdommen. Og selvom personalet ser disse tilfælde hver dag, er det nyt for patienten, og det er "hans" liv, der pludselig bliver vendt op og ned på.
Jeg kan med min historie og med mine erfaringer, via mit foredrag, hjælpe personalet til at forstå, hvilke tanker og følelser der skal huskes i sygdoms forløbene. Og forhåbentlig, på denne måde, hjælpe til at klæde personalet endnu bedre på, i deres fremtidige arbejde. Efter foredrag vil der være mulighed at spørge ind til hvad som helst, og svarer som patient 100% ærligt og på alt.
Foredrag til hjerteskole m.m.
Er man hjerte patient står man med en masse følelser, mange tanker, utryghed og spørgsmål omkring fremtiden.
Dette kan vedrøre familie, børn, arbejde, socialt liv, dødsangst ect.
Mit foredrag kan hjælpe andre hjerte patienter til at forstå, at de ikke er alene om disse tanker. Jeg kan sætte ord på mange af de følelser, der løber igennem alle os, der har været igennem denne sygdom.
Mit foredrag er holdt i en positiv ånd, så jeg forhåbentlig kan give andre patienter en tro på, at de også kan komme videre i deres liv.
Et sådan foredrag, vil være særdeles relevant, som afslutning på et hjerteskole forløb, som mange hospitaler tilbyder. Jeg har selv gået på hjerteskole 2 gange, og det bestod primært, af en masse praktisk og teoretisk information omkring hjertet, og det, at være hjertesyg. Det var alt sammen rigtig godt, men jeg husker, at det jeg manglede var; Et mennesker der "rigtigt" forstod mig og mine tanker.
Kontakt Mijoli - Et budskab fra hjertet
Kontakt Mijoli - Et budskab fra hjertet via formularen her, så vil Mijoli - Et budskab fra hjertet vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.