Mikkel Heiberg
Profil
Mikkel Heiberg er en tilbagelænet, eftertænksom og selvironisk komiker med over 8 års erfaring på stand-up-scenen. Hans jokes kredser om opvæksten på Falster, sociale akavetheder og det faktum, at han stadig bliver spurgt om ID – selvom han er 30.
Han har deltaget i DM i Stand-up fire gange (2017, 2018, 2019 og 2022), medvirket i TV2 Zulu-programmet “En Slags Nyheder”, og optrådte på Zulu Comedy Festival 2019 med showet “Pas på tæerne”. Derudover har han været opvarmer for Anders Matthesen, Nikolaj Stokholm, Morten Wichmann og Mikkel Klint Thorius.
Uden for scenen producerer Mikkel også podcasts:
• “Undskyld, har du tid?” – impro-comedy om historie
• “Selvlært Succes” – samtaler med mennesker, der har skabt karrierer uden uddannelse inden for faget
• “Lolland-Falster – Er Det Ikk Det Samme?” – satire om lokalnyheder, sammen med komiker Daniel Blak
Mikkel leverer et nærværende og sjovt show, der passer perfekt til bryllupper, fødselsdage, firmafester og julefrokoster – eller hvor end der er brug for god stemning og ærlige grin.
Kontakt Mikkel Heiberg
Kontakt Mikkel Heiberg via formularen her, så vil Mikkel Heiberg vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.