Duo Libellule

Duo Libellule

Prisniveau

Kr. 4.000 - 12.000

Hjemby

Områder

Varighed

20-60 minutter eller et par timer ved reception

Profil

Opera-musical-skønne danske sange / En stemningsfuld musik underholdning med sang og klaver:

Duo Libellule består af en sopran og en pianist - to erfarne og kompetente klassiske musikere. Vi tilbyder et festligt og romantisk indslag til dine arrangementer i to kategorier: En romantiske drømmerejse i en verden af OPERA og MUSICAL / 3 x ANDERSEN - skønne og nostalgiske danske sange.

Vi kan bevæge os i den lette, festlige og romantiske genre indenfor klassisk musik, navnlig i opera og musical, bestående af de fantastiske arier som O MIO BABBINO CARO og LA BOHEME, de hjertevarmende musicalsange fra PORGY OG BESS, WEST SIDE STORY og THE PHANTOME OF OPERA og flere. De bliver flettet sammen med romantisk klavermusik som CLAIR DE LUNE og LIEBESTRAUME. Et repertoire fyldt med drømme og farver. Vi ønsker dermed at være med til at løfte stemning og skabe et åndehul til jeres betydningsfulde begivenheder som bryllupper, firma- og private fester, store fødselsdage, sommerfester, julefrokoster, reception og flere.

Er I ikke til opera og musical kan vi tilbyde vores DANSKE repertoire; 3 x ANDERSEN, som indeholder sange med smukke tekster af H. C. Andersen, de nostalgiske sange af vores sangkomponist Kai Normann Andersen og til sidst men ikke mindst sange med tekst og viser af den legendariske Benny Andersen: " Jeg elsker dig", "Svantes lykkelige dag", "musens sang" er blot et par eksempler. Dette repetoire vil være velegnet til firma- og private fester, fødselsdage, jubilæum, sølv- og guldbryllupper, underholdning i foreninger, klubber og på plejehjem m. fl.

Sopranen Pauline Sæther er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Opera Akademiet og har sunget mange roller bl.a. på Den Jyske Opera, Den Fynske Opera, Østre Gasværk og Det Ny Teater. Pianisten Minako Ito Christiansen er bl.a. uddannet hos pianisten Therese Koppel og på Chopin Academy i Polen og har deltaget i mange mesterkurser i England. Minako har optrådt i mange år som klassisk solo pianist og som kammermusiker både i DK, England og Japan.

Duoens navn "Libellule" betyder en "guldsmed" - som er et symbol på glæde og en påmindelse om at det er tid til at tilføje mere lys og glæde i livet! Vi ønsker at være med til at smede lykken til jeres arrangementer og begivenheder med vores glædebringende musik!

Med vores brede baggrund og erfaring skræddersyer vi gerne et program/repertoire, der præcis passer til jeres behov. Har I spørgsmål eller ønsker at vide mere om os og vores optræden, ring og/eller skriv gerne!!

NB: Har I ikke adgang til et klaver? Intet problem. Vi tager gerne vores klaver med!

Kontakt Duo Libellule

Kontakt Duo Libellule via formularen her, så vil Duo Libellule vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.