Mit navn er Philip og jeg er psykolog. Til dagligt arbejder jeg i børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Roskilde i Region Sjælland som psykolog i ungeteamet (15-18 år). Jeg har længe gået med en drøm om at ville holde foredrag om selvskade og selvmordsadfærd. Udover min kliniske erfaring med målgruppen følger jeg forskningen på tæt hold i mit virke som dansk ambassadør for The International Society for the Study of Self-Injury, hvor jeg månedligt mødes med andre internationale eksperter i selvskade.
I mit foredrag om selvskade fortæller jeg blandt andet om
1) Hvad selvskade er
2) Hvor mange, der selvskader
3) Hvem der selvskader
4) Hvorfor nogle selvskader
5) Hvordan selvskade virker
6) Hvordan selvskade behandles
Jeg kan også holde foredrag om meget andet, herunder selvmordsadfærd, diagnoser, etc., men dette tænker jeg kan aftales efter behov.