Svarprocent

100%

Svartid

Inden for 4 timer

René Karpantschof

Prisniveau

Kr. 3.000 - 5.000

Hjemby

Områder

Varighed

2 X 45 minutter, eller efter aftale

Profil

René Karpantschof fortæller om BZ'ere, Nørrebro, udlændingedebat, radikalisering, demokratihistorie m.m.

René er cand. mag. i historie og ph.d. i sociologi, og han har selv en fortid som venstreradikal BZ-aktivist. Siden har han forsket og undervist på flere universiteter, udgivet dansk og international faglitteratur om protestbevægelser, radikalisering og demokrati og virket som sagkyndig for bl.a. Folketinget, Nordisk Råd, EU-kommissionen og Det Europæiske Politiakademi.

Læs mere...

Mere om René Karpantschof

"René Karpantschof fanger virkeligt sit publikum. Han leverer stærke synspunkter og er samtidig åbensindet og fuld af nuancer."
(Ole Toftdahl, forstander, Ry Højskole)

"Han levendegør radikale gruppers drømme og vrede med eksempler fra sin egen fortid som BZ-aktivist."
(Jacob Thorek Jensen, museumsinspektør, Arbejdermuseet)

RENÉ HOLDER BL.A. FØLGENDE FOREDRAG:

PARTIERNES BARNDOM

Hvordan fik vi egentlig partier som Venstre og Socialdemokratiet? Det fortæller historiker René Karpantschof i et dramamættet foredrag om de danske partiers stormfulde barndom 1848-1918.

Danmarks første folketingsvalg var i grundlovsåret 1849. Her fandtes ikke faste partier, og vælgerne var så uinteresserede, at kun en tredjedel brugte deres nye stemmeret. Senere steg engagementet, og valgkampe endte i stenkast og skyderi. Mellem valgene gik Venstremænd og konservative løs med stokke og paraplyer – på hinanden! Kongen hjemsendte folketinget, og partiledere blev fængslet, tvunget ud af landet eller simpelthen forsøgt myrdet.

”Del jer efter anskuelser!”, lød tidens parole, og da røgen lagde sig, tonede et partilandskab frem, der grundlæggende ikke har ændret sig siden. Til 1918-valget kunne danskerne sætte kryds ved Venstre, Konservative og Socialdemokratiet. Men også ved det unge Radikale Venstre og det helt nye Socialistisk Arbejderparti, som ad snørklede veje blev til nutidens Enhedslisten. Omsider måtte kvinderne være med, og nu deltog tre fjerdedele af alle de stemmeberettigede.

René Karpantschof skriver på en bog til Gads Forlag om dengang vores politiske partier ikke var så fredelige og demokratiske, som mange måske går og tror. Men 1848-1918 er mere end ren partipolitik. Det er også første gang i Danmarkshistorien, at den brede befolkning deltager i det politiske liv. Og det er tiden hvor danskerne skabte et helt nyt syn på sig selv – og hinanden – som enten socialister, liberale eller konservative. Kom og hør om netop dit partis historiske helte, og om skurkene på den modsatte fløj!

MIT LIV SOM BZ'ER

Kom helt tæt på Danmarks nok vildeste ungdomsoprør, når historiker og sociolog René Karpantschof fortæller om sin egen tid i 1980ernes københavnske BZ-bevægelse!

Kan man bryde helt ud af samfundet, og leve sit liv som man vil? Det forsøgte René og de andre BZ’erne, og det gjorde de ved at besætte tomme huse og omdanne dem til selvstyrende kollektive ’fristeder’. Ligesom slumstormerne, Christiania og Ungdomshuset.

BZ’erne var ret uhæmmede. De stormede og ødelagde Sydafrikas Konsulat i protest mod datidens racistiske apartheidstyre. De plyndrede supermarkeder for at uddele gratis mad til fattige. De besatte Københavns Rådhus, hvor de røg overborgmesterens cigarer og tømte hans barskab. Og de lavede ulovligt nøgenløb gennem Strøget indsmurt i ketchup og remulade. Med den opførsel forargede BZ’erne selvsagt mange, men bragte også smilet frem, da de snød 1.000 kampklædte betjente ved at flygte via en selvlavet tunnel under gaden.

I foredraget fortæller René, hvordan det gik til, at han efter sin opvækst i en vestjysk arbejderfamilie endte på barrikaderne i København. Tilhørerne får et levende indblik i livet som husbesætter uden for loven, arbejdsmarkedet og traditionelle familieformer. Måske nogle tilhørere vil genkende BZ-ånden i sig selv: ønsket om fællesskab og magt over sit eget liv? Selv mindes René med glæde det givende og lærerige ved at være BZ’er. Og fortier ikke de mørke sider ved det til tider hårde BZ-liv.

DANSKHED ELLER MULTIKULTUR

Er Danmark på vej mod borgerkrig, sådan som indvandringskritikere hævder? Eller kan flerkulturel sameksistens sagtens lade sig gøre? Det er op til os selv, mener sociolog René Karpantschof.

Indvandringskritiske debattører, politikere og dansknationale grupper har længe talt om modstandskamp mod muslimer og landsforrædere. René Karpantschof er forfatter og medforfatter til flere bøger og forskningsartikler om højrepopulisme, nynazisme og antiracisme, og han fortæller i dette foredrag, hvorfor vi skal tage snakken om borgerkrig alvorlig. Faren ved den nuværende debatform – f.eks. på de sociale medier – er, at det kan undergrave samværet på danske skoler og arbejdspladser, i foreningslivet og lokalmiljøet, og blandt venner og familie. I værste fald risikerer vi et fremtidigt Danmark med unødvendig uforsonlighed og et generelt radikaliseret politisk liv. De færreste ved, at situationen faktisk allerede har kostet menneskeliv herhjemme blandt både indvandrere, antiracister og indvandringskritiske danskere.

Men er man da racist, fordi man ser skævt til larmende 'araberdrenge', eller fordi man forarges over asylsøgeres butikstyveri? Nej, det er man ikke. Men der bliver sagt regulære racistiske ting i nutidens Danmark, og racisme er en farlig tendens, som har ført til forfærdelige historiske tragedier. René opridser knivskarpt, hvad forskellen er på almindelige fordomme, fædrelandskærlighed og religionskritik på den ene side og konfliktoptrappende racisme og hadpropaganda på den anden. René mener ikke, at den ophedede udlændingedebat alene skyldes højrefløjen. Også islamister og venstrefløjsfolk bidrager til den fastlåste lejrtænkning, hvor man blot forstærker egne fordomme og konsekvent tror det værste om ’de andre’.

Heldigvis er forskellige kulturers sameksistens slet ikke er så umulig, som det nogle gange gøres til. Gammeldanskerne og nydanskerne kan sagtens blive bedre til interkulturel forståelse og gensidig respekt, så vi alle kan være her. Men hvad så med ’danskheden’ og demokratiske værdier om frihed, lighed og retten til at kritisere?

TERROR OG AF-RADIKALISERING

Tåregas, bomber og politiske drab fylder nyere Danmarkshistorie mere, end mange tror. Sociolog René Karpantschof forklarer, hvorfor nogle mennesker griber til vold - og hvorfor de holder op igen!

René Karpantschof giver et overblik over de seneste årtiers politiske radikalisme herunder tragiske begivenheder, der har kostet menneskeliv blandt danske aktivister, politifolk og forbipasserende. I foredraget fortæller René om forhold, som offentligheden sjældent hører om. F.eks. at politisk vold og sabotage ikke kun skyldes politiske yderfløje og marginaliserede unge. En række episoder viser, at også helt almindelige danskere kan blive radikaliseret.

René afviser den myte, at politisk vold aldrig nytter. Tværtimod illustrerer han med konkrete eksempler, hvordan det faktisk har ført til politiske sejre, og at voldsom konflikt rent psykologisk kan opleves som noget givende for dem, der deltager. Det er man nødt til at indse, hvis man vil forstå, hvorfor nogen overhovedet kaster sig ud i den risikofyldte vold. René har bidraget til international terrorforskning og danske myndigheders anti-radikalisering. Under foredraget lærer man derfor også om fagudtrykkene ’terrorisme’, ’ekstremisme’, ’radikalisering’ og ’af-radikalisering’, og man hører hvordan forskere, myndigheder og offentlige debattører opfatter disse udtryk meget forskelligt.

Som ung BZ'er var René selv meget radikal og militant. I dag mener han, at radikaliserede mennesker ofte har et budskab, som man bør lytte til. Uanset om motivet er islamisme, højrenationalisme eller venstrefløjsidéer. Han påpeger, at de radikaliserede tit er retfærdighedssøgende, velinformerede og forbavsende reflekterede. De radikaliseres i situationer, hvor bestemte konflikter tilspidses, og her ligger meget af forklaringen på, hvorfor nogle mennesker griber til vold – men også på, hvorfor de holder op igen.

Kontakt René Karpantschof

Kontakt René Karpantschof via formularen her, så vil René Karpantschof vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.