Perfekt, professionel og taktfuld performer
Vi havde glæde af Kasper til en 60-års reception i går – og det var helt enkelt en kæmpefornøjelse.
Kasper udmærker sig allerede i planlægningen - hurtig, professionel og imødekommende i al kommunikation. Man føler sig tryg, når han er med – både før og under arrangementet.
Musikalsk leverede han sikker, kyndig og jazzet guitar med en ro og elegance, der skabte præcis den stemning, vi ønskede. Det særlige for mig var også, at jeg ikke rigtig kunne genkende specifikke numre – det var som én lang, flydende musikalsk bevægelse. Stemningsfuldt og levende. Hans tilstedeværelse var samlende uden at fylde. Diskret, men med en klar kvalitet, som mange af gæsterne lagde mærke til. Flere kom hen og sagde:
“Hvor har du fundet ham?”
og: “Han er go’!”
Hvis du søger en musiker med stil, professionalisme og ægte musikalitet, som kan sikre stemning uden at tage fokus – så er Kasper et fremragende valg.