RL Music
Profil
Selskabspianist med tilbagelænet og diskret stil. Og en lidt jazzet 'kant'.
Mit udgangspunkt er lidt anderledes end andre hyggepianisters. Jeg har min egen stil, og mit udgangspunkt er at spille den musik, jeg brænder for. I modsætning til de fleste andre selskabsmusikere mener jeg ikke nødvendigvis, at al musik indenfor denne genre skal være meget genkendelige ting, som folk kan synge med på. Tværtimod tror jeg, musikken fungerer bedre og mere 'diskret', hvis repertoiret er en blanding af mere og mindre kendte sange, og dermed ikke tager for meget fokus fra selve festen. Derfor har min musik også en lidt jazzet kant med mange numre fra jazzens repertoire og den amerikanske sangskat. Dog uden at det bliver indadvendt og 'avantgarde' med masser af toner. Der er lagt vægt på melodien i musikken, og dens funktion som behagelig baggrundskulisse. Derfor er min musik specielt velegnet til arrangementer, hvor musikken ikke skal 'stjæle' billedet, men derimod understøtte og medvirke til at skabe en rar atmosfære.
Mit repertoire er bl.a Cole Porter, Ellington, Bacharach, Gasolin, Shubidua, Sinatra, Stevie Wonder. Jeg spiller ikke til skålsange, men lader gæsterne om selv at holde gang i festen, men akkompagnement til festsange aftales gerne.
Hvis det ønskes kan jeg, til dansen, tilbyde mobilt diskotek. Det kan evt. aftales på forhånd, hvis der er specielle præferencer (fx. årti eller genre).
Mit setup er enten det klaver der måtte stå på lokationen, hvis det er til at spille på, eller mit eget digital klaver med 2 monitors. Derudover evt. 1 laptop, lyd og lyseffekter til diskoteket. Jeg ankommer typisk ca 1 time før start aht. opstilling og lydprøve. Denne tid faktureres ikke. Jeg forventer ikke forplejning, men lader det være op til festarrangøren, om mad og drikke inkluderes i aftalen.
Kontakt RL Music
Kontakt RL Music via formularen her, så vil RL Music vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.