Sejbjerg

Svarprocent

100 %

Svartid

Inden for 20 dage

Sejbjerg

Prisniveau

Kr. 7.000 - 18.000

Hjemby

Områder

Varighed

3x45 el. 4x45

Profil

Bundsolid musikalsk underholdning
– du har hørt dét, der var værre.

Sejbjerg leverer bundsolid musikalsk underholdning til fester og andre arrangementer af enhver størrelse.

Med Sejbjerg Duo, Trio eller band, sikrer du netop din fest et perfekt omdrejningspunkt med god velspillet livemusik og en garanteret hyggelig stemning. Alt sammen pakket ind i et uformelt setup - men i topprofessionel kvalitet.

Her er ingen store selvhøjttidelige armbevægelser - til gengæld bestræber vi os på at levere bundsolid underholdning i en rutineret og velsammenspillet konstellation. Den afslappede stemning, det energiske udtryk og den gode gedigne vestjysk lune indtager de helt centrale roller i showet.

Sejbjerg's repertoire spænder bredt – blandt andet kan nævnes; Kim Larsen, Poul Krebs, Dodo’s, Rocazino, Back to Back, D-A-D, Shubidua, Creedence, Bonnie Tyler, Anne Linnet, Thomas Helmig etc.

Basen i Sejbjerg duo, Trio og Band er:

Henrik Sejbjerg – fanebærer og frontmand. Henrik er fra naturens side udstyret med en rå og veltrimmet sangstemme, som helt naturligt agerer omdrejningspunkt i lydbilledet. Henrik fortolker alt fra rockklassikere til sjælelige ballader med sublim tilpasset indlevelse.

Kristian Stokvad – Sejbjerg's direktør og guitarist, der fremtryller de knitrende sprøde toner der definerer de mange velkendte sange på repertoiret. En altid toptunet guitar, fra absolut øverste hylde, og en spilleglæde langt ud over det sædvanlige, sikrer Sejbjerg et fedt og velsvingende drive.

Kenneth Clausen – bassist og brumbasse i én og samme person. Kenneth fylder trioens lydbillede med såvel de laveste som højeste toner. Bassen lægger bunden, mens et nøje anlagt falset-kor drysser lidt pynt på toppen af kransekagen.

Samlet udgør medlemmerne en yderst velspillende og topprofessionel base for både trio og Band. Foruden de to instrumenter, fyldes lydbilledet op af 3-stemmige harmonier på en stor del af numrene, hvilket sikrer god fylde og en perfekt afstemt dynamik.

Sejbjerg Duo, Trio og Band spiller til alle typer arrangementer – bryllupper, fødselsdage, byfester, julefrokoster, firmafester etc.

Sejbjerg!

- du har hørt dét, der var værre…

Kontakt Sejbjerg

Kontakt Sejbjerg via formularen her, så vil Sejbjerg vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.