Sofia Sonne
Profil
Nogle ting kan ikke siges med ord - de skal synges. Jeg er Sofia, en 23-årig studerende i Aalborg, der synger rørende og stemningsfulde sange til livets store begivenheder. Med mange års erfaring fra solo-sangundervisning, deltagelse i musicals og sang ved konfirmationer, bryllupper og begravelser, formidler jeg sangens budskab, så det kan mærkes helt nede på bagerste række.
Jeg er Sofia, der har sunget, siden jeg var helt lille. Min søster og jeg har sunget ude sammen i ti år, men da vi nu bor langt væk fra hinanden, og hun er ude og rejse, synger jeg nu også solo.
For mig er en sang aldrig "bare en sang". Hver sang rummer et budskab, en historie og nogle følelser, der fortjener at blive formidlet på en nærværende måde. Gennem min erfaring fra scenen har jeg lært at synge en sang, så den når helt ud over scenekanten. Jeg bestræber mig altid på at sætte mit særpræg på de sange, jeg synger - men i en sådan grad at den selvfølgelig stadig lyder original og genkendelig.
Mit budskab står klart: Det, der kan være svært at sige med ord, forsøger jeg at udtrykke gennem sang. Alle mennesker har nogle sange, der betyder noget helt særligt – og dem håber jeg på, at jeg må synge for jer.
Lyder det som noget for dig, så glæder jeg mig til at høre fra dig/jer.
KONFIRMATION
Skal jeres søn eller datter fejres med en særlig sang, der gør dagen endnu mere mindeværdig?
BRYLLUP
Jeg har sunget til mange bryllupper - både i kirken, til borgerlige vielser og under festen. Det kan være ved indgang/udgang eller forbindelse med taler/indslag ved festen. Dette er ofte sange, der har en særlig betydning for brudeparret eller fra en ægtefælle til en anden.
BEGRAVELSE
Ønsker I en smuk og værdig afsked med jeres kære, synger jeg gerne deres sidste sang. Jeg synger gerne under prædiken eller ved graven. Jeg afstemmer altid med jer og præsten, så det bliver, som I ønsker det.
ANDET
Fødselsdage, konfirmationer, barnedåb, bryllupsdage, fester og andre arrangementer er selvfølgelig også velkomne:)
UDSTYR
Jeg medbringer selv mikrofoner og højtaler alt efter begivenhedens størrelse og omfang.
SANGE
Jeg tager imod sangønsker med åbne arme og vil gøre mit bedste for at indfri de ønsker, I måtte have. Har I brug for lidt inspiration, er jeg også behjælpelig med forslag. Skriv til mig, og vi finder ud af det sammen!:)
Musikafspiller
-
Forårsdag
Tags
Anmeldelser ( 5,0 ud af 5 baseret på 1 anmeldelse )
Smuk sang
Sofia sang i kirken til min mand s begravelse. Det var så smukt🙏
Kan på det varmeste anbefale Sofia🙏
Kontakt Sofia Sonne
Kontakt Sofia Sonne via formularen her, så vil Sofia Sonne vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.