Soul Meeting

Svarprocent

100 %

Svartid

Inden for 1 dag

Soul Meeting

Prisniveau

Kr. 6.000 - 12.000

Hjemby

Områder

Varighed

1-4 timer

Profil

Soul Meeting er det ultimative festband for alle, som holder af 60'er rock'n soul. Her er der udadvendthed, intensitet og nerve - og et repertoire af de allerbedste rock- og soulklassikere, så du ikke kan holde dig fra dansegulvet. Har du brug for musik under spisningen inkl. akkompagnement til festsangene - ja, så klarer vi også det.
I det første klip herunder kan du høre dansehits, i det andet rock-klassikere og i det tredje Motown-soul. God fornøjelse!

Soul Meeting er et band, der i mange år har arbejdet utrætteligt på at udbrede den ægte Motown-soulmusik, som regnes for et af højdepunkterne i rockhistorien - tænk bare på navne som Otis Redding, Marvin Gaye, Wilson Pickett, Stevie Wonder, Four Tops, Supremes og alle de andre. Med afstikkere til andre genrer fra samme periode omsætter Soul Meeting de udødelige hits til svedig rock’n soul, som det lød dengang – og hvem kan så lade være med at byde en smuk kvinde op til dans?

Besætning:

Eigil Madsen: Trommer, voc.
Eigil købte sit første sæt trommer for sine konfirmationspenge tilbage i 1966, og allerede 2 år senere kom han med i det legendariske Århus-band Daisy sammen med bl.a. Lars Muhl. Siden har han bl.a. spillet med Brdr. Olsen, Niller & Co. og 8000 C inden han sammen med Lars Schroeder startede Soul Meeting, som nu har eksisteret i det bedste af 30 år.

Lars Schroeder: Guitar, voc.
Lars er medstifter af Soul Meeting, men før det spillede han med bands som Straight, Midtkraft, Fanny m.fl. og også en kort tid med en lille knægt ved navn Thomas Helmig. Nu er hans vokal og guitar imidlertid en uadskillelig del af bandet, hvor han sammen med Eigil regner sig selv for grundstammen.

Mogens Balle: Keyboard/bas
Mogens er den nyeste mand i bandet, og det er nok også den eneste sammenhæng, hvor nogen ville hæfte det tillægsord på ham. Mogens måtte ikke bruge sine konfirmationspenge på musikinstrumenter, så de blev købt på klods til 75 kr. om måneden. Siden har han spillet med bl.a. Fenders, Klüvers Big Band, Big Joe Band foruden 6 år med Bamses Venner. Han har altid gerne villet spille soulmusik, og nu har han så endelig fået sit ønske opfyldt.

Kontakt Soul Meeting

Kontakt Soul Meeting via formularen her, så vil Soul Meeting vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.